
Ikke på krammer! Prins Joachim gav hånd til Mary

LÆS OGSÅ: Rig og fri: Prins Joachim lever livet uden for Danmark
Der blev holdt på formerne, da prins Joachim tirsdag var inviteret til nytårskur på Christiansborg Slot. For hvor de fleste - normalt også prins Joachim selv - ville møde deres svigerinde med en krammer, stak han i stedet dronning Mary labben.
Det ses i en video, som kongehuset har delt på Instagram.
Her er der ingen spor af andet end etikette i Riddersalen.
Forklaringen skal ifølge BILLED-BLADET findes i, at prins Joachim ikke deltog som familiemedlem, men derimod i sin rolle som forsvarsindustriattaché. Han var med til kuren for officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen, som var første del af Store Nytårskur.
Ifølge SE og HØRs oplysninger er han dog stadig bror og svoger til kongeparret.
Krammede for et år siden
Normalt plejer kongefamilien at hilse på hinanden med varme krammere og kindkys, når de mødes. Det så man senest ved Folketingets markering af tronskiftet i januar 2024, hvor både Frederik og Mary blev set i tætte omfavnelser med Joachim.
Men det er tilsyneladende slut med at vise varme følelser.
Siden 2023 har prinsen bestredet jobbet som forsvarsindustriattaché på den danske ambassade i Washington D.C. Inden da arbejdede han som forsvarsattaché i Paris.
Se videoen med håndtrykket her:

