Holdt hemmeligt: Prinsesse Sofias søster i babylykke

For den svenske prinsesse Sofia er det ikke tronskiftet, der fylder i bevidstheden for tiden.
Hendes søstre har nemlig sørget for et overvæld af glædelige nyheder på det seneste.
Ifølge Svensk Dam skal prinsessen nemlig igen være moster.
Mens hendes storesøster Lena Hellqvist, 42, venter sit andet barn, som kommer til verden i maj måned, så har hendes lillesøster allerede født sit første barn – en familieforøgelse som medier ikke tidligere har skrevet om.
Svensk Dam skriver, at prinsessens søster Sara Hellqvist, 35, og svogeren Martin Bailey, 53, er blevet forældre til en lille dreng, der har fået navnet James.
Nyheden om den lille ny er gået under radaren i 17 måneder, hvor det kun den nærmeste familie har kendt til James.

Den lille familie har boet i Tyskland, hvor James også blev født, men nu er de flyttet tilbage til Sverige.
Det er ikke den eneste hemmelighed, som parret tidligere har holdt på. Sara og Martin er nemlig også blevet gift i al hemmelighed. Brylluppet skete ved en borgerlig vielse på Københavns Rådhus.