Kongelige14 timer siden

Hjerteskærende detalje: Prins Harry kan ikke vise børnene sit hjemland

Hertugen af Sussex er mildest talt knust over fredagens afgørelse, og han kan ikke se, hvordan han nu skal vise sin familie sit hjemland
Prins Harry mener ikke, at han kan tage familien med til Storbritannien efter fredagens afgørelse.
Prins Harry mener ikke, at han kan tage familien med til Storbritannien efter fredagens afgørelse.
 Foto: Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Vildt optrin i retten: Prins Harry eskorteret ud af retssalen

Fredag blev prins Harry ramt af en stor nedtur, da han tabte en appelsag om beskyttelse i Storbritannien.

Afgørelsen betyder, at prins Harry ikke har krav på politibeskyttelse, når han og familien færdes i hans hjemland, og det har knust ham.

Det skriver BBC.

Prins Harry fortæller i et interview med mediet, at sagens afgørelse gør, at han ønsker at vise sit elskede Storbritannien frem til sine to børn, Archie og Lillibet.

- Jeg kan ikke se en verden, hvor jeg ville bringe min kone og mine børn tilbage til Storbritannien på nuværende tidspunkt.

- Det er virkelig trist, at jeg ikke vil kunne vise mine børn mit hjemland, fortæller prinsen, der tilføjer, at han savner og elsker Storbritannien.

(FILES) Britain's Prince Harry and Meghan Markle speak during the 2021 Global Citizen Live festival at the Great Lawn, Central Park on September 25, 2021 in New York City. A multi-million-dollar deal between a media group run by Britain's Prince Harry and his wife Meghan Markle, and streaming giant Spotify is to end, a report said June 15, 2023. (Photo by Angela Weiss / AFP)
I 2020 trak prins Harry sig fra sine officielle pligter og flyttede til Californien med sin hustru, Meghan.
 Foto: Ritzau Scanpix

Det var efter, at prins Harry trak sig fra sine officielle pligter, at det britiske indenrigsministerium valgte at fjerne den automatiske politibeskyttelse fra ham og hans familie.

Storbritanniens High Court, der svarer til en dansk landsret, afgjorde i 2024, at det var berettiget, men prins Harry fik tilladelse til at appellere afgørelsen, og derfor har sikkerhedssagen nu været oppe at vende igen.

Til selvsamme medie fortalte prins Harry desuden, at han og hans far, Kong Charles, ikke er på talefod som følge af sagen, men han håber, at de en dag kan blive forsonet.

- Han vil ikke tale med mig på grund af denne her sag om sikkerhed, sagde prinsen.

Prins Harry er den yngste søn af kong Charles og prinsesse Diana, der døde i en bilulykke i Paris i 1997.Han er lillebror til prins William, der skal arve den britiske trone.

Privat bor prins Harry i Californien i USA sammen med sin amerikanske hustru, hertuginde Meghan, og deres to børn, Archie på fem år, og Lilibet på tre år.

Sponsoreret indhold