Kongelige19. februar 2019

Hertuginde Meghans hemmelige babyshower

Hertuginde Meghan er lige nu i New York City, hvor hendes allernærmeste veninder i dag holder et eksklusivt babyshower for hende
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/meghan_2.jpg
 (Foto: MEGA)
Der er kun få måneder til, hertuginde Meghan bliver mor for første gang. Og ventetiden bruger hun blandt andet sammen med sine allernærmeste venner. 37-årige hertuginde Meghan befinder sig således lige nu i New York City, hvor hendes bedste veninder i dag vil holde et eksklusivt babyshower for hende. Det skriver flere amerikanske medier, blandt andre Page Six.
Hertuginde Meghan ankom til den amerikanske storby allerede i fredags, men det er først i dag, at det ekstravagante babyshower løber at stablen. Den bliver afholdt på et hotel i storbyens såkaldte Upper East Side, og ifølge Page Six vil 20 af hertugindens allernærmeste veninder deltage og fejre den forestående familieforøgelse hos Meghan og hendes mand, prins Harry. Det er Meghans hjerteveninde, stylisten Jessica Mulroney, der har planlagt babyshoweret. Artiklen fortsætter under billedet...
https://imgix.seoghoer.dk/meghan_og_veninden.jpg
 (Foto: MEGA)
Hertuginde Meghan sammen med sin hjerteveninde, stylisten Jessica Mulroney. Foto: MEGA - Turen er en fantastisk mulighed for lige at snakke med vennerne og tilbage tid i byen, hun elsker så meget, siger en kilde tæt på hertuginden til Page Six og tilføjer:
- Det her er formentlig sidste gang, mange af vennerne vil se Meg, indtil efter babyen er født, så det er rart at dele lidt uundværlige øjeblikke, siger kilden videre. I lørdags blev hertuginde Meghan og Jessica Mulroney spottet på det luksuriøse bageri Ladurée i New York Citys SoHo-distrikt. Her sad veninderne og delte te og stedets berømte macaroons. Artiklen fortsætter under billedet...
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/mega358250_010.jpg
 (Foto: MEGA)
Gravide Meghan fotograferet tidligere på måneden i London. Foto: MEGA Hertuginde Meghan og Jessica Mulroney har været tætte veninder i mange år, og Jessica Mulroney deltog selvfølgelig også i Meghans bryllup i maj sidste år. Privat er Jessica Mulroney mor til tre og gift med Ben Mulroney, der er søn af Canadas tidligere premierminister, Brian Mulroney. Når hertuginde Meghan senere på ugen rejser tilbage fra New York City, venter der hende en officiel tur til Marokko sammen med prins Harry.

Sponsoreret indhold