Hertuginde Camilla taler ud om vold i hjemmet

I går var britiske hertuginde Camilla, 72, vært for en reception for velgørenhedsorganisationen SafeLives, der sætter fokus på vold i hjemmet.
Prins Charles' hustru kaldte vold i hjemmet for en af "Storbritanniens mest skamfulde hemmeligheder".
Overfor britiske Daily Mail afslører hertuginden, at hun har haft vold i hjemmet helt tæt inde på livet med venner i hendes nære omgangskreds, som har været ofre for det meget tabuiserede emne.
Artiklen fortsætter under billedet.

Hertuginde Camilla holdt reception for SafeLives, der i år kan fejre 15-års jubilæum. Foto: MEGA
- Ingen ved, hvad der foregår bag lukkede døre, slog hertuginde Camilla fast.
- Det påvirker alle. Det er lige meget, hvem du er. Det er min besked til folk: Ligegyldig hvem du er, hvor du er fra, der er organisationer, der kan hjælpe dig. Få hjælp. Tal med dem, tal om dine oplevelser. De vil hjælpe dig, lød opfordringen fra Camilla.