Efter operation: Her vender kronprins Frederik tilbage på job

Kronprins Frederik er snart klar til at trække i arbejdstøjet.

Kronprins Frederik er snart klar til at trække i arbejdstøjet.

Foto: Peter Grosen

Den 2. september blev kronprins Frederik, 50, opereret for en diskusprolaps på Rigshospitalet, hvilket tvang ham til at rydde kalenderen, så han kunne komme sig efter indgrebet. 

Nu er faderen til fire snart ved at være ved hægterne igen og er klar til at vende tilbage til arbejdet. 

Det fremgår af kongehusets kalender, hvor kronprinsen allerede har fået plottet planer ind i kalenderen på mandag. 

Her skal kronprinsen åbne ITS World Congress 2018 i Bella Centeret i København. 

Og kronprins Frederik får ikke lov til at hvile på laubærrene: Dagen efter, tirsdag, taler han ved DI's topmøde, men derefter får han også lov til at hvile sig helt til mandag den 24. september, hvor han deltager i aktiviteter i forbindelse med TechBBQ. 

Dagen efter tager kronprinsen til Frederikshavn, hvor han skal være med til at fejre byens 200-års købstadsjubilæum. 

Onsdag den 26. september kommer kronprinsen til at foretage sin første officielle udenlandsrejse, efter han blev rygopereret: Han tager nemlig til Kina i forbindelse med Beijing Design Week.

I denne uge skulle kronprins Frederik have været i Finland som led i et større erhvervs- og kulturfremstød, men her har hans hustru kronprinsesse Mary måtte springe til som vikar. 

Artiklen fortsætter under billedet. 

Det er knap to uger siden, kronprins Frederik blev rygopereret. Ifølge en patientvejledning fra Aarhus Universitetshospital kan man forvente smerterne efter en operation aftager efter 3-4 uger. 

- Hans Kongelige Højhed Kronprinsen blev i går opereret for en diskusprolaps på Rigshospitalet, skev kongehusets kommunikationschef Lene Balleby i en pressemeddelelse, der blev udsendt den 3. september.

Indgrebet gik som forventet.

- Operationen forløb som planlagt, og Kronprinsen har det efter omstændighederne godt og er udskrevet her til morgen, skrev Balleby.
 
Men selv om kronprinsen allerede var blevet udskrevet, greb indgrebet og den tilhørende genoptræning ind i hans program for de kommende uger.
 
- Der venter i den kommende tid et genoptræningsforløb, og derfor må det forventes, at Kronprinsens officielle aktiviteter i de næste par uger bliver aflyst, skrev Lene Balleby i pressemeddelelsen.
 
 

Find din favorit kendis her:

Fra forsiden
Close