Kongelige13. januar 2024

Her fejrer de tronskiftet med Frederiks pølse

Når der på søndag er royal stoleleg i det danske kongehus, ser de også med "Down Under". På Slip Inn, hvor Frederik og Mary mødtes, serverer de en særlig menu i dagens anledning
Det er ikke kun herhjemme landet står på den anden ende i forbindelse med tronskiftet på søndag. Læs bare, hvordan de fejrer den historiske begivenhed på den bar, det kommende kongepar mødtes. 
Det er ikke kun herhjemme landet står på den anden ende i forbindelse med tronskiftet på søndag. Læs bare, hvordan de fejrer den historiske begivenhed på den bar, det kommende kongepar mødtes.
 Foto: Hanne Juul

Hele verdens øjne kommer til at hvile på Frederik og Mary, når de på søndag bliver konge og dronning.

79 udenlandske medier har således meldt deres ankomst, og blandt dem er der naturligvis også medier fra Marys hjemstavn Australien.

Danmarks kommende dronning er som bekendt fra Tasmanien, og det ligeledes "Down Under", Frede og Mary i 2000 mødte hinanden.

Nærmere betegnet på Slip Inn under OL i Sydney.

Pedestrians walk past the Slip Inn in Sydney, 13 May 2004, where signs are displayed (top) which say "The meeting place of Mary Donaldson and the Crown Prince of Denmark". Tasmanian lawyer Mary Donaldson met Danish Crown Prince Frederick at the Slip Inn in central Sydney during the 2000 Olympic Games, with the pair now set marry in Copenhagen 14 May. AFP PHOTO/Greg WOOD
Det var her på Slip Inn i Sydney, lynet slog ned i september 2000.
 Foto: Greg Wood/Ritzau Scanpix

Tronskiftet går da heller ikke ubemærket hen på den australske beværtning. Snarere tværtimod.

Ifølge det australske medie Nine vil der være pyntet op med dannebrog og margueritter, mens man kan tage en selfie i en af de troner, der stilles frem.

Ganen skal jo vådtes på den store dag, og det kan man gøre i cocktailen There's Something About Mary, som består af vodka, dejlig dansk snaps, lychee, citron, vanilje og æggehvide. Der langes også Carlsberg hof over disken.

Når maven knurrer kan man sætte tænderne i Frederiks pølse. Slip Inn har udviklet en hyldest-hotdog - den såkaldte El Frederiko hotdog.

Ifølge mediet er det en hentydning til den "legendariske danske hotdogkultur".

Om det spanskklingende El Frederiko er en hentydning til Madrid-turen, melder historien ikke noget om ...

Sponsoreret indhold