Kongelige9. januar 2022

Her er den festglade pige, der nærved stjal prins Williams hjerte

Havde tingene udviklet sig blot en anelse anderledes, kunne denne festglade pige have stjålet Williams hjerte og fået titlen som hertuginde af Cambridge i stedet for Kate
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Vi har nok alle tænkt følgende tanke:

Hvad mon der var sket, hvis jeg ikke var taget til den fest eller havde stået i køen i Netto og smilet til ham/hende den søde ved siden af mig? Havde jeg så ikke mødt min drømmefyr eller -kvinde?

Ja, vi kan alle blive enige om, at man kan møde den eneste ene ved ren og skær tilfældighed, og kærlighed slår ofte ned, når vi mindst venter det.

Og netop tilfældigheder var nok også årsag til, at prins William i sin tid fik sin Kate – og ikke en anden festglad pige, som han ellers var hovedkulds forelsket i.

Den royale forfatter Katie Nicholls fortæller ifølge News, at prins William i sine unge dage var meget betaget af og forelsket i en ung kvinde ved navn Arabella Musgrave.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/9789669g_3mb.jpg

Arabella Musgrave kunne have endt som hertuginde af Cambridge. Foto: Ritzau Scanpix

Der var endda flere, der på det tidspunkt spekulerede i, om den dengang 18-årige prins William havde udpeget pigen som ”sin eneste ene”.

Året var 2001, og prins William var netop blevet færdig med studierne på den eksklusive privatskole Eton, der ligger i Windsor.

Og som så mange andre unge var prins William optaget af dét, der nu engang optager unge mennesker i den alder: Kærlighed og fester.

Og det var også gennem fester, at prins William fik øje for Arabella.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/7552118e_3mb.jpg

Arabella Musgrave (i midten) festede ofte med prinserne, og William fik et godt øje til hende. Foto: Ritzau Scanpix

Den smukke og festglade pige var ifølge forfatteren en del af den såkaldte ”The Glosse Posse”, en gruppe heste-elskende og Gin & Tonic-glade aristokrater, som tilbragte en hel del tid sammen med jetsettet i England: Deriblandt prins William og hans yngre lillebror, prins Harry.

De festede ofte sammen til langt ud på natten – og det var altså i den forbindelse, at prins William begyndte at udvikle varme følelser for Arabella.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/7552118ae_2mb.jpg

Prins Harry til fest med Arabella i 2004. Foto: MEGA

Det var under en privatfest hos en af deres fælles venner, at prins William for alvor fik øjnene op for den smukke pige. Ifølge forfatteren begyndte der snart en romance mellem det unge par.

- De drak og dansede til langt ud på natten, og da Arabella sagde godnat, listede prins William stille efter hende, skriver forfatteren ifølge News i sin bog.

Parret tilbragte megen tid sammen den sommer, og deres spirende forhold udviklede sig. Men da sommeren var forbi, kunne de ikke længere se så meget til hinanden.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/kate_i_2001.jpg
 (Foto: MEGA)

På studiet i Skotland fik prins William øjnene op for en anden pige: Kate. Her fotograferet i 2001. Foto: MEGA

Ifølge forfatteren var prins William knust over afstanden og fandt det svært, at han ikke kunne se Arabella så ofte som før.

Men for at slutte, hvor vi begyndte: Kærligheden kommer ofte, når man mindst venter det.

Så dér – midt i hans tristhed over det forliste forhold til Arabella – fik han øje på en anden skønhed: Kate.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/megar115484_14.jpg

Kate slog benene væk under prins William. Her er hun fotograferet i et noget vovet outfit i 2008. Foto: MEGA

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/megar115484_31.jpg

Kate slog benene væk under prins William. Her er hun fotograferet i et noget vovet outfit i 2008. Foto: MEGA

Kate Middleton kom valsende ind til et studenter-modeshow på skolen – angiveligt iført BH og en gennemsigtig bluse – og endnu engang slog lynet ned i prins William. Denne gang for alvor.

Men havde tingene altså udviklet sig anderledes – og var prins William aldrig begyndt på studierne i Skotland – kunne den britiske hertuginde af Cambridge meget vel have heddet Arabella og ikke Kate.

Arabella har de senere år arbejdet for Gucci og er i dag selv lykkelig gift med George Galliers-Pratt.

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/wennphotostwo656086.jpg

Kate og William fotograferet sammen i 2008. De blev gift i 2011. Foto: MEGA

Sponsoreret indhold