Potentielle bejlere: Her er Alexandras drømmemand

53-årige grevinde Alexandra leder atter efter kærligheden. Og vi skubber da gerne lidt på - så her er kontaktannoncen, Alex!

53-årige grevinde Alexandra leder atter efter kærligheden. Og vi skubber da gerne lidt på - så her er kontaktannoncen, Alex!

(Foto: Dan Mariegaard)

"53-årig velholdt dame, fri af tidligere forhold, søger selskab med interessant mand.

Jeg er både velholdt og veluddannet, men savner manden, der kan give lidt liv i min nyindkøbte villa nord for København, nu hvor mine to teenagedrenge skal til at flyve fra reden.

Artiklen fortsætter under billedet ...

53-årige Alexandra ser godt ud og har også styr på tilværelsen, men singlelivet fortsætter for grevinden, som selv har erklæret, at hun ønsker sig en mand.

(Foto: Thomas Laursen)

Min baggrund er meget international, og jeg har både britisk, østrigsk, polsk og asiatisk blod i årerne, men min tilværelse har siden 1995 været i Danmark, hvor begge mine eksmænd kommer fra.

Jeg er særdeles præsentabel, og du kan roligt tage mig med til fint bal, hvor mit strålende smil og gode humør nok skal tiltrække masser af opmærksomhed.

Det er ikke et krav, men du må da også gerne selv være parat til at tage med på den røde løber!

For tiden arbejder jeg til dels i USA, og muligvis vil jeg søge flere karrieremuligheder i udlandet, så det er et plus, hvis du har passet parat.

Glimt i øjet fra Grevinden."

Herunder giver vi Alexandra en hjælpende hånd med at finde drømmemanden:

Jesper Buch

Jesper Buch

(Foto: DR)

Alder: 42 år (ungt kød)

Titel: Benhård businessman og kvindebedårer

Matchfaktor: ”Løvens hule”-millionæren er både ambitiøs og succesrig og blev i 2013 udnævnt som Young Global Leader af World Economic Forum.

Han har i en årrække resideret i den spanske rigmandsby Marbella.

I udseende matcher han i den grad Alex, når de bonede gulve skal indtages, og så er Jesper dygtig til at tjene maaange penge, mens Alex er kendt for at føre en økonomisk krævende livsstil.

Har ligesom grevinden to børn fra et tidligere ægteskab.

Flemming Møldrup

Flemming Møldrup

(Foto: Peter Grosen)

Alder: 48 år (ungt kød)

Titel: Livsstilsekspert og TV-type

Matchfaktor: Alexandra knokler lige nu med bogen ”Mit lykkelige land” om danskerne.

Lige guf for typekenderen og læsehesten Flemming, som for nylig erklærede sig single efter et kortvarigt forhold.

Oliver Bjerrehus

Oliver Bjerrehuus

(Foto: TV3)

Alder: 42 år (purungt kød)

Titel: Fashionfyr, festdyr og scoretyr

Matchfaktor: Med en lang og glorværdig model-karriere i bagagen kan ”Oli” fungere som mentor for Alex’ ældste søn, modelspiren Nikolai.

Han har alle dage været kendt som nattens konge – og så ser han godt ud både med og uden kjole og hvidt.

Anders Samuelsen

Anders Samuelsen

(Foto: Thomas Laursen)

Alder: 50 år (ungt kød)

Titel: Stålgrå udenrigsminister og vendekåbe

Matchfaktor: En international karrierekvinde og en udenrigsminister – hvad kunne passe bedre sammen?

Grevinden ville også kunne føre sig hjemmevant frem som ledsager, når Anders tager på eksportfremstød i udlandet med kongehusets medlemmer.

Den liberale partiformand har et godt øje til kendiskvinder og blev for et år siden single efter fire år med operalærken Susanne Elmark.

Dan Jørgensen

Dan Jørgensen

(Foto: All Over Press)

Alder: 42 år (purungt kød)

Titel: Rød-grøn stegt flæsk-fan

Matchfaktor: Den tidligere fødevareminister færdes hjemmevant på bonede gulve, på pompøse slotte og på røde løbere.

Socialdemokraten er både fynsk og festlig – og så har han hang til smukke kvinder.

Senest skuespillerbaben Laura Bach, som ”Danny Boy” dog brød med for ganske nylig.

Rasmus Jarlov

Rasmus Jarlov

(Foto: Mikael Rieck)

Alder: 41 år (purungt kød)

Titel: Konservativ ballademager og kendischarmør

Matchfaktor: Som konservativ politiker er Rasmus Jarlov af natur kæmpefan af kongehuset, som Alex qua sine to sønner stadig er forbundet til.

Ud over sin faste gang på Christiansborg kører Rasmus Københavns turister rundt og fortæller om dansk historie og kultur i sin egen virksomhed Hamlet Tours.

Jarlov er i øvrigt en ung hingst, og som ekskæreste til Mascha Vang er han vant til at være i et forhold med en sprudlende og stærk kvinde.

Claus Elming

Claus Elming

(Foto: Mikael Rieck)

Alder: 49 år (ungt kød)

Titel: Maratondanser og partykonge

Matchfaktor: Den charmerende TV-vært kan både begå sig på de bonede gulve og være en rigtig festabe – og så ser han blændende ud i en smoking.

Elming har også en drøm om at være far – Alexandra kan levere to søøøde drenge, som har nået en alder, hvor den nu tidligere dansevært kan snakke om sport og smukke kvinder med dem.

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close