Henrik nød en aften med frække piger: Kysseprins

Prins Henrik morede sig på Bakkens Hvile.

Prins Henrik morede sig på Bakkens Hvile.

(Foto: Dan Mariegaard)

Mens dronning Margrethe var til Finlands 100-års jubilæum, tog prins Henrik i stedet til Bakkens Hvile for at få en glad aften i selskab med de frække syngepiger.

Og det fik han. Prinsen morede sig over de pikante viser, og trods sine snart 83 år var han helt på toppen, så han var flittig til at uddele kys til de festklædte damer.

Undervejs i forestillingen fik syngepigerne sendt en flaske champagne på scenen fra en gæst, og da den skulle åbnes, røg proppen med et brag ud i salen – ikke langt fra, hvor Henrik sad.

– Det var lige før, vi fik et kongeligt knald, lød det fra Dot Wessman – og det morede Henrik sig meget over.

Se billedet af prins Henrik og Dot Wessman nederst i artiklen.

Bakkens Hvile fylder 140 år, og det ville prins Henrik også fejre. Så han havde sørget for et par flasker rosévin af egen avl, som han sendte op til pigerne på scenen med et kort, hvor der stod:

”Tillykke og tak for alle de danske viser i fransk tradition. Fra en fan, en pensionist. Prins Henrik”.

Straks blev flaskerne åbnet, og syngepigerne skålede med Henrik, der mente, at nu skulle der da kysses.

Han viste trutmund, og én efter én fik de fire syngepiger kys på fransk maner – på begge kinder.

Der var ingen tvivl om, at kyssetøjet fungerer meget bedre end bentøjet.

Se billedet af prins Henrik og Dot Wessman herunder:

Dot Wessman skålede i rosévin med prins Henrik, der straks kyssede på kind. (Foto: Dan Mariegaard)

Læs mere om det danske kongehus og se alle billederne af prins Henriks muntre aften på Bakkens Hvile i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu. 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close