Kongelige15. september 2024

Heftige Harry: I dag runder Storbritanniens iltre prins 40 år

Som 12-årig mistede han sin mor, og det traumatiske tab har præget ham mere end noget andet
Harry er praktisk talt kappet af det kongelige familietræ og kontakten til kongehuset er så dårlig, at da hans farmor dronning Elizabeth døde, fik han nyheden på mobiltelefonen via BBC News.
Harry er praktisk talt kappet af det kongelige familietræ og kontakten til kongehuset er så dårlig, at da hans farmor dronning Elizabeth døde, fik han nyheden på mobiltelefonen via BBC News.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Prins William raser mod prins Harry

Selv om det er 27 år siden, prins Harry mistede sin mor i en trafikulykke i Paris, har han stadig en følelse af, at hun sidder oppe i himlen og følger med i sønnernes liv.

Og det er en trøst for den britiske prins og hertug af Sussex, som 15. september fylder 40 år.

– Det vigtigste, min mor gjorde, var, at hun passede på mig, har prins Harry flere gange fortalt.

Da prinsesse Diana omkom 31. august 1997, var det daværende kronprins Charles, der på kongefamiliens slot Balmoral i Skotland, den efterfølgende morgen overbragte det forfærdelige budskab til parrets sønner; 12-årige Harry og den tre år ældre tronarving William.

– Min far sad der på sengekanten og fortalte, hvad der var sket. Og jeg husker, at han IKKE gav mig et kram.

Den famøse forside på The Sun, hvor Harry blev foreviget med hagekors på armen.
Den famøse forside på The Sun, hvor Harry blev foreviget med hagekors på armen.
 Skærmdump

Harry var i chok. Han forstod det ikke. Han har siden fortalt, at han ved begravelsen, hvor han og William skulle gå bag deres mors kiste, håbede, at hun gemte sig i menneskemængden – måske iklædt paryk og solbriller.

Brødrene græd ikke ved statsbegravelsen. Men sorgen og savnet samt fraværet af omsorg og kærlighed har efterladt dybe ar.

Harry var kun otte år, da han første gang for alvor skulle klare sig selv.

Han blev indskrevet på kostskolen i Ludgrove vest for London, hvor også storebror William gik. De måtte kun ringe til deres mor en gang om ugen. Samtidig var det kun tilladt at tilbringe tre weekender hjemme i løbet af tre måneder.

Mens William var den mere forsigtige type, så var Harry lidt af en spilopmager. Hans faglige indsats på skolen var ikke imponerende. Men det charmerende grin og den frygtløse attitude, reddede ham fra mange skideballer.

Afdøde prinsesse  Diana  med Harry og William. Harry har valgt at tro på, at hun stadig følger med i hans liv.
Afdøde prinsesse Diana med Harry og William. Harry har valgt at tro på, at hun stadig følger med i hans liv.
 Foto: Ritzau Scanpix

Hingst og hagekors

Prins Harry mærkede hurtigt, at der var andre og mindre forventninger til ham end til broderen.

Derfor kunne Harold, som William kaldte ham, i langt højere grad end sin bror skeje ud. Der blev pulset smøger, røget ”fede” og som 17-årig prøvede han at indtage kokain. Partyprinsens byture var heftige og hyppige.

Engang lignede de en lykkelig familie. Men  Charles  var mere optaget af elskerinden end af Diana og børnene.
Engang lignede de en lykkelig familie. Men Charles var mere optaget af elskerinden end af Diana og børnene.
 Foto: Johnny EGGITT / AFP

På en pub traf han en ældre kvinde, som lokkede ham med ud i en smøge, hvor de dyrkede sex – det var prins Harrys debut i den disciplin.

– Hun elskede heste og behandlede mig som en ung hingst, har prinsen berettet.

Der var andre tidspunkter, hvor Harry kammede over og brød den kongelige etikette.

Således smed han på en stripbar i Las Vegas kludene og hoppede i jacuzzien. Og da han som 20-årig ankom til et karneval, var han klædt ud som nazist – med hagekors på ærmet. Nogen kaldte det ubegavet.

https://imgix.seoghoer.dk/20240913152305-639b28d2-0fb6-4c75-8095-a0953616ab9a/7fa432ba-38cb-44fa-8eea-54d80cbc27e5.jpg
 Foto: Devon News Ltd/Shutterstock

Harrys ”far”?

Prinsesse Dianas elsker James Hewitt, 66, er ofte blevet mistænkt for at være far til prins Harry. Den blege hud og det røde hår går igen, men ifølge James Hewitt er faderskabssnakken blot en skrøne.

– Det er da mere synd for Harry end for mig, at sådan en historie stadig lever. Jeg traf Harry første gang, da han var et par år gammel.

– Det har absolut intet på sig, at jeg skulle være hans far, har nu 66-årige James Hewitt udtalt.

Falsk bryllup

På en sommeraften i 2016 på en blind date i Soho fandt Harry kvinden i sit liv; Meghan Markle, 43.

Hun var og er hans totale modsætning og anede intet om kongelige. Meghan var skuespiller, amerikaner og som datter af en afroamerikansk mor og en hvid far lige så mørk, som Harry er lys.

Meghan og Harry med datteren prinsesse  Lilibeth , der har statsborgerskab i både USA og Storbritannien – men hun er i modsætning til sine fætre og kusine ikke kongelig højhed.
Meghan og Harry med datteren prinsesse Lilibeth , der har statsborgerskab i både USA og Storbritannien – men hun er i modsætning til sine fætre og kusine ikke kongelig højhed.
 Foto: BACKGRID USA

I det britiske kongehus så man med vantro på amerikaneren, der med stor selvtillid lo højt og behandlede de kongelige som alle andre. William kaldte hende besværlig og uhøflig, hvilket resulterede i en slåskamp mellem tronarvingen og Harry.

Harry trodsede familiens modstand, halvandet år efter det første møde friede han og fik et ja fra Meghan. Brylluppet fandt sted på slottet Windsor. Men de 600 inviterede gæster deltog helt uvidende blot i en reprise. Tre dage forinden blev Harry og Meghan nemlig viet i deres baghave af ærkebiskoppen af Canterbury. Forargelsen var enorm, da det blev afsløret. Men Harry og Meghan insisterede på, at det ikke er alt, som skal deles med offentligheden.

Parret har siden fået sønnen Archie på fem år samt datteren Lilibet på tre år. Børnene er prins og prinsesse men ikke kongelige højheder.

Forholdet mellem  William   og Harry er ødelagt, og deres koner taler ikke sammen.
Forholdet mellem William og Harry er ødelagt, og deres koner taler ikke sammen.
 Foto: Martin Høien

I erkendelse af at forholdet til familien og den britiske presse på grund af retssager om ulovlig overvågning og meget andet er elendigt, at Harry aldrig kommer i spil som tronarving og fordi staten ikke længere vil betale for deres sikkerhed, har familien valgt at bosætte sig i USA.

– Intet barn skal under nogen omstændigheder tvinges til at gå bag sin mors kiste i fuld offentlighed, har Harry som voksen udtalt.
– Intet barn skal under nogen omstændigheder tvinges til at gå bag sin mors kiste i fuld offentlighed, har Harry som voksen udtalt.
 Foto: JEFF J MITCHELL / POOL / AFP

Sponsoreret indhold