Kongelige25. september 2020

Harry og Meghan med opsigtsvækkende opfordring: Nu reagerer kongehuset

Hertug-parret har vakt opsigt ved at opfordre amerikanerne til at bruge deres stemme til det kommende præsidentvalg
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Prins Harry, 36, og hertuginde Meghan, 39, dukkede tirsdag for første gang sammen op på tv-skærmen, siden de tidligere i år trådte tilbage som fremtrædende medlemmer af det britiske kongehus.

Anledningen var, at magasinet TIME udgav sin årlige liste over verdens mest indflydelsesrige personer, og i den anledning kom Harry og Meghan med et vigtigt budskab i forbindelse med det forestående amerikanske præsidentvalg.

- Når vi stemmer, bliver vores værdier omsat til handling, og vores stemmer bliver hørt. Din stemme er en påmindelse om, at du er vigtig, lyder det fra Meghan.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega690882_007.jpg
 Foto: MEGA

Parret trådte officielt tilbage som fremtrædende medlemmer af det britiske kongehus tilbage i marts. Foto: MEGA

Herefter fortæller Harry, at han aldrig nogensinde har kunne stemme:

- Ved dette valg kan jeg ikke stemme her i USA, men hvad mange af jer måske ikke ved, er, at jeg slet ikke har kunne stemme i Storbritannien hele mit liv.

Uanset hvilket politisk parti, der sidder ved magten i Storbritannien, skal monarkiet og parlamentet kunne samarbejde, og derfor er kongehuset politisk neutralt.

Det har derfor vakt opsigt, at Harry og Meghan er kommet med dette budskab. The Sunday Times' korrespondent Roya Nikkhah har henvendt sig til det britiske kongehus for at få en kommentar, og her er svaret:

- Det kommenterer vi ikke. Hertugen er ikke et aktivt medlem af den royale familie, og ytringer, han kommer med, er personlige.

Du kan se Harry og Meghan tale om at stemme herunder:

Sponsoreret indhold