Kongelige8. september 2022

Harry nåede ikke frem: Fik ikke sagt et sidste farvel

Dronning Elizabeths omstridte barnebarn, prins Harry, er fortsat ikke nået frem til Balmoral i Skotland
Hverken prins Harry eller Meghan var ved dronningens side, da hun i dag døde.
Hverken prins Harry eller Meghan var ved dronningens side, da hun i dag døde. Hun valgte bevidst at blive væk, mens Harry bare ikke nåede det.
 Foto: John Stillwell/Pool Photo via AP, File

SENESTE: Kort efter 21.30 ankom Harry til Balmoral

Han nåede det ikke.

For mens dronning Elizabeth tog sit sidste åndedrag, skete det uden barnebarnet prins Harry ved sin side. Ifølge britiske medier er han først i disse minutter ved at være fremme ved slottet Balmoral i Skotland, hvor dronningen døde i eftermiddag.

Ifølge Daily Mail landede prins Harry 15 minutter efter, at hans bedstemor var død.

Harrys kone, Meghan, tog modsat sin mand en klar beslutning om IKKE at dukke op og har derfor på intet tidspunkt haft planer om at deltage i dronningens sidste tid.

Her kører prins Harry endelig ind på Balmoral. Men alt for sent.
Her kører prins Harry endelig ind på Balmoral. Men alt for sent.
 Foto: Scott Heppell/AP/Ritzau Scanpix

Derimod var både prins Charles - nu kong Charles III - og Harrys bror, William, ved hendes side.

Også Prince Andrew og Prince Edward nåede ifølge de britiske medier frem i tide.

Elizabeths liv i billeder

Sponsoreret indhold