Harry dropper koffein og alkohol for Meghans skyld

Hertuginde Meghan og prins Harry bliver forældre for første gang til foråret.

Hertuginde Meghan og prins Harry bliver forældre for første gang til foråret.

Foto: MEGA

Gravide kvinder anbefales at droppe alkohol og skære deres indtag af koffeinholdige drikke ned til maks tre kopper. 

Men hjemme hos hertuginde Meghan og prins Harry er det ikke kun den vordende mor, der følger anbefalingerne om nul alkohol og reduceret kaffeindtag. 

Ifølge britiske Express har prins Harry, 34, skudt det nye år i gang ved at droppe kaffe, te og alkohol. 

Avisen hævder, at det er Meghan, der har overbevist den tidligere party-prins til at erstatte alkohol og kofffein med danskvand. Og livsstilsændringen kunne angiveligt tydeligt ses, da den kongelige familie var samlet på dronningens slot Sandringham i Norfolk. 

Express hæfter sig ved, at prinsen så slankere og sundere ud, da han sammen med hertuginde Meghan, prins William og hertuginde Kate var til julegudstjeneste i St Magdalene Church.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Prins William, hertuginde Kate, hertuginde Meghan og prins Harry på vej til julegudstjeneste. Foto: MEGA

- Taget i betragtning af, at han har drukket ret heftigt, siden han var teenager, så er det noget af en bedrift, fortæller en kilde til Express om Harrys nye livsstil. 

- Han var altid rastløs og på farten og på jagt efter sit næste gys, tilføjer insideren. 

- Hans nye regime gør, at han ikke er den mest underholdende festgæst i verden, han er helt klart mere afslappet og tilbagelænet, lyder det om den "nye" prins. 

De nye toner i prinsens liv er angiveligt slået an af Meghan, der selv er vild med yoga. 

- Alt, hun gjorde, var at vise ham, at der er en anden måde at leve på, og han er blevet kæmpe fan. Han spiser sundt, forgifter ikke sin krop, dyrker motion, laver en smule yoga og er meget gladere, lyder det. 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close