Kongelige15. maj 2021

Harry afslører godt råd fra Meghan: Burde gå i terapi

Der er umiddelbart aldrig nogen, der har påstået, at det er nemt at være en del af den britiske kongefamilie
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Der kan næppe være tvivl om, at 36-årige prins Harry og hans tre år ældre hustru Meghan Markle på nuværende tidspunkt ikke vinder popularitetskonkurrencen i det britiske kongehus.

Sidste år i januar trak Sussex-parret sig tilbage som fremtrædende medlemmer af kongehuset. Og det opsigtvækkende interview med tv-legenden Oprah Winfrey, hvor voldsomme beskyldninger om bl.a. racisme i det britiske kongehus var på tapetet, er det bestemt ikke blevet lettere.

Men noget tyder på, at det i årevis har været vanskeligt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mega625197_002.jpg
 (Foto: MEGA)

Foto: MEGA

Det afslører prins Harry i podcasten ”Armchair Expert” med Dax Shephard og Monica Padman ved roret.

- I mine 20’ere var det sådan ”jeg vil ikke være her, jeg vil ikke have det job”, lød det fra prinsen.

Ifølge Harry havde han således allerede tanker om at opgive sin royale rolle allerede inden, han mødte den tidligere ”Suits”-stjerne.

Og særligt ting, som han ”ikke kunne kontrollere”, havde prinsen vanskeligt ved at håndtere. Derfor rådede hustruen Meghan Markle ham til at gå i terapi for at komme af med sine frustrationer og vrede:

- Hun så det lige med det samme, hun kunne se, det virkelig gjorde ondt, og at nogle af de ting, som var ude af min kontrol, gjorde mig virkelig vred – det kunne få mit blod til at koge, forklarer prinsen, der herefter afslører, hvordan han nu bearbejder sin vrede:

- Jeg har aldrig skreget, jeg har aldrig råbt, men for mig er den bedste måde at komme ud med mine aggressioner gennem boksning, forklarer han.

Heldigvis er det ikke kun vrede, der på nuværende tidspunkt muligvis fylder i den britiske prins. Han og Meghan Markle kan nemlig se frem til om en måneds tid at blive forældre til at lille pige.

De har i forvejen sønnen Archie på to år.

Sponsoreret indhold