Kongelige31. december 2023

Hans Engell om dronning Margrethes abdicering: - En total overraskelse

- Hun vil stå som en af de store monarker i Danmarkshistorien, lyder det fra politisk kommentator Hans Engell som reaktion på dronning Margrethes store nytårsbombe
Dronning Margrethe lukkede og slukkede 2023 med et brag.
Dronning Margrethe lukkede og slukkede 2023 med et brag.
 Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Dronning Margrethe træder tilbage

Hele den danske nation sad som altid klistret til skærmen for at høre dronning Margrethes årlige nytårstale. I år blev det hele dog lidt anderledes.

Den 83-årige dronning meddelte nemlig til stor overraskelse for alle, at hun har valgt at abdicere.

For den politiske kommentator Hans Engell kommer nyheden som et stort chok.

- Det kommer jo som en total overraskelse. Fordi dronningen har været dronning i 52 år, og vi ved godt, at hendes helbred ikke har været helt i orden, men hun har selv mange gange sagt, at hun havde ikke tænkt at abdicere.

- Det ville kun ske, hvis hun ikke kunne mere, siger han til SE og HØR.

Ifølge Hans Engell er den store beslutning med største sandsynlighed taget for kronprinsparrets skyld.

- Hun har selv siddet i så mange år, men hun vil gerne sikre, at de får et antal år som kongepar, hvor de er rimeligt unge.

Der skal ikke gå prins Charles i den.

Hans Engell om dronning Margrethes abdicering.

Han mener desuden, at det er en stærk og god beslutning, som vil komme kronprins Frederik og kronprinsesse Mary til gode - og som danskerne vil være glade for.

- Jeg tror, det vil blive taget godt imod. Danskerne vil føle, at det er det rigtige tidspunkt. Men de vil også føle, at det er godt, at Frederik og Mary kan komme på banen.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-12-31/20221219-094442-l-1920x1280we.jpg
Kronprinsparret overtager et styrket kongehus, lyder det fra politisk kommentator Hans Engell.
 Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

- Jeg tror, hun har forberedt det godt. Hendes helbred er blevet noget svagere, og der er begyndt at komme for mange kritiske historier om Frederik og Mary - også hele balladen om Herlufsholm.

- Pludselig begynder historierne om dem at blive for kritiske, og det tror jeg også er med til, at hun siger, at nu er det på tide.

Dronning Margrethe efterlader ifølge Hans Engell er styrket kongehus, som følge af hendes imponerende virke som dronning.

- Hun har været en god dronning. Fantastisk pligtopfyldende og klog. Hun bliver svær at leve op til. Hun er meget sig selv.

- Hun vil stå som en af de store monarker i Danmarkshistorien.

Dronning Margrethe fratræder officielt 14. januar, hvor kronprins Frederik vil blive Danmarks konge.

Sponsoreret indhold