Grevinde Alexandra har fundet kærligheden: - Jeg hygger mig
LÆS OGSÅ: Millionær, baron og kontroversiel politiker: Her er grevinde Alexandras nye mand
I efteråret afslørede grevinde Alexandra, at hun havde fundet kærligheden på ny.
Manden på hvide hest er den skotske rigmand og tidligere politiker Malcolm Offord.
Og de to har det godt.
Eller, det virker i hvert fald sådan, da SE og HØR lørdag spurgte grevinden indtil kærligheden til arrangementet Parkinson Unity Walk på Frue Plads i det Indre København.
Et arrangement skabt af Parkinsonforeningen, som grevinden har været protektor for i 30 år.
- Jeg hygger mig, og der er intet alvorligt i den sag, lød det korte og kontante svar, inden hun lige fik slået fast, at det altså ikke var kærligheden, hun var kommet for at tale om.

- Jeg vil ikke tale om kærlighed. Jeg vil tale om Parkinson, lød det, hvorefter hun kort fortalte om, hvordan det har været at være i Danmark i 30 år.
Hun er i omtrent lige så lang tid været protektor for Parkinsonforeningen, og det betyder meget for grevinden at støtte op om Parkinson-sagen.
- Det betyder meget for mig, at jeg kommer her og går sammen med jer, sagde Alexandra, før hun gik en tur i indre København sammen med en masse mennesker og i et optog med musik og sambarytmer.
Det er ikke meget, man har set grevinde Alexandra og hendes nye partner sammen i offentligheden.
Men du kan blive meget klogere på den nye kæreste her.