Kongelige5. september 2025

Grevinde Alexandra er på Instagram: Overrasket af sønnen grev Nikolai

Grevinden oprettede torsdag en Instagram-profil, og der er allerede kommet det første opslag
Grevinde Alexandra er på Instagram. 
Grevinde Alexandra er på Instagram.
 Foto: Lars H. Laursen

Grevinde Alexandra tog torsdag fusen på de fleste, da hun pludselig dukkede op med sin egen Instagram-profil.

Og hun har da også allerede forkælet med det første opslag.

Det er dog ikke et opslag, hun har stået for alene.

Hun har nemlig fået hjælp af sønnen grev Nikolai, der i anledning af den nyoprettede profil, havde besluttet sig for at overraske sin mor.

- Min mor har kendt til denne overraskelse i noget tid, men har ikke haft nogen idé om, hvad hvad den indebærer, lyder det indledningsvis i videoen.

Grevinde Alexandra holder bogreception på sin nye bog, Mit lykkelige landDato: 1.10.2018Sted: Dansk design MuseumJournalist: Trine LarsenFoto: Copyright : Martin Høien/Billed-Bladet
Grevinde Alexandra med sønnerne Felix (tv.) og Nikolai (th.).
 Foto: Martin Høien

Overraskelsen viser sig at bestå af et photoshoot - noget, sønnen bestemt ikke er uerfaren med qua jobbet som model.

Nu er der i hvert fald en masse content klar til at blive delt.

Trods den korte levetid, så har grevinden allerede over 2.400 følgere - og det tal stiger hele tiden.

Et kig i, hvem hun følger, vil vise navne som Jennifer Aniston, Martha Stewart og Lily Collins - og naturligvis også Kongehuset.

Se det første opslag her:

Sponsoreret indhold