Kongelige5. september 2023

Grev Nikolai afslører privat samtale med kronprinsesse Mary

Den tidligere prins flyttede for nylig over på den anden side af kloden til et land fyldt med kryb, og i den forbindelse havde hans australskfødte tante nogle gode råd
Grev Nikolai fik hjælp fra kronprinsesse Mary, da han flyttede Down Under.
Grev Nikolai fik hjælp fra kronprinsesse Mary, da han flyttede Down Under.
 Foto: Ritzau Scanpix/Philip Davali/Ida Marie Odgaard

Det er ikke meget mere end en måned siden, at grev Nikolai pakkede sine kufferter og rejste til Australien med sin bedre halvdel, Benedikte Thoustrup.

Men selvom man er tidligere prins og derfor har prøvet lidt af hvert, så er det ikke bare ligetil at rejse om på den anden side af kloden, hvor der er utallige livsfarlige kryb.

Derfor måtte grev Nikolai da også søge gode råd, inden han drog afsted, og dem fandt han hos et helt særligt familiemedlem.

Det afslører han selv i et interview med Daily Telegraph.

Her fortæller 24-årige grev Nikolai nemlig, at hans australskfødte tante, kronprinsesse Mary, gav ham en slags "overlevelses-guide", da han flyttede.

- Hun gav mig en lang liste over ting, jeg skulle og ikke skulle gøre, siger han interviewet og fortsætter:

- Jeg kan ikke huske, hvad der præcist stod, men jeg har stadig listen derhjemme. Det var helt basale overlevelsesteknikker såsom at tjekke toilettet og ryste dine støvler, inden du tager dem på, så du ikke bliver overrasket af en edderkop eller en slange.

Grev Nikolai og hans kæreste, Benedikte Thoustrup, bor i millionbyen Sidney. Her flyttede de til for en måneds tid siden for at læse et semester på University of Technology.

Parret er begge i gang med deres kandidat på CBS, hvor Nikolai læser Sales Management, mens Benedikte studerer MSC in Economics and Business Administration – Brand and Communications Management.

Sponsoreret indhold