Kongelige4. oktober 2023

Grev Felix skifter retning

Grevinde Alexandras yngste søn dropper shipping som hovedfag
21-årige grev Felix skifter nu studieretning.
21-årige grev Felix skifter nu studieretning.
 Foto: Hanne Juul

Det var hans drømmefag, da han for et år siden begyndte på CBS.

Men nu dropper grev Felix, 21, at beskæftige sig med International Shipping og Trade på Copenhagen Business School.

Det bekræfter grevinde Alexandras presserådgiver, Helle von Wildenrath Løvgreen, overfor SE og HØR.

– Han har skiftet sin shippinglinje ud med Businessadministration and servicemanagement, fortæller hun.

Slut med shipping

Da Felix i sin tid droppede militæret – ligesom storebror Nikolai også gjorde – var han en kort overgang elev hos Maersk.

– Efter min traineestilling hos Maersk har jeg fået en bredere forståelse for industrien og ser frem til at studere den, fortalte han dengang om studiet.

Også hans far, prins Joachim, har arbejdet for Maersk, men tilsyneladende var det ikke noget, der fangede Felix på den lange bane.

I stedet bliver det nu administration, som tiltrækker Felix i hans voksenliv.

Sponsoreret indhold