Kongelige6. september 2017

Verden sagde farvel til Folkets Prinsesse: Goodbye England’s Rose

I dag er det præcis 20 år siden, at verden sagde farvel til folkets prinsesse Diana. Til tonerne af Elton Johns rørende sang ”Goodbye England’s Rose” fulgte over 2,5 milliarder Diana ud på hendes sidste rejse. Se eller gense de mest mindeværdige øjeblikke fra dagen, hvor verden sagde farvel
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/dianas_begravelse_front.jpg
 Foto: All Over

Solen skinnede fra en nærmest skyfri himmel. Alligevel hang der tunge, mørke skyer over London i dag for præcis 20 år siden.

6. september 1997 græd London og resten af verden, da man sendte folkets prinsesse Diana ud på hendes allersidste rejse.

Præcis klokken 09.08 begyndte begravelsen. Her forlod kortegen med prinsesse Dianas kiste Kensington Palace og begav sig ud på den fire kilometer lange og tunge vandring gennem Londons gader.

Dianas enkle kiste var anbragt på en kanonlavet, der blev trukket af seks mørke heste fra The King’s Troop og ledsaget af repræsentanter fra The Welsh Guard og Royal Horse Guard.

Dianas kiste var nænsomt svøbt i det britiske kongebanner – The Royal Standard – og prydet med tre store og enkle bårebuketter fra hendes to sønner, prinserne William og Harry, og hendes bror, Charles Spencer.

Store hvide liljer, tulipaner og hvide roser: Tre af prinsessens absolutte yndlingsblomster.

I den forreste bårebuket lå kortet fra hendes to sønner. På kortet stod der blot ”Mummy”.

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/18.00022526.jpg
 (Foto: All Over)

Kanonlavet blev trukket af seks mørke heste fra The King's Troop. Langs ruten stod millioner af sørgende briter. Foto: All Over

Midt i den ufattelige sorg stod det britiske folk sammen.

Millioner og atter millioner englændere havde således fundet vej til Londons gader og fulgte stille og bevæget med, da kortegen med prinsessen passerede dem.

Der var ingen masen, ingen skubben blandt de millioner af fremmødte. Kun en stilhed og et sammenhold, som England ikke havde set siden afslutningen på Anden Verdenskrig.

Mange af de sørgende havde medbragt blomster, som de kastede ind over kisten. Enkelte råbte hjerteskærende tilråb. Andre fældede en tåre i stilhed. Mange holdt om hinanden. Men mest af alt stod briterne sammen i sorgen, mens de fulgte Diana på hendes allersidste rejse.

Nogle havde dog ikke kun sorgen malet i ansigtet. Flere havde også et blik, der rasede. Mange briter havde nemlig ikke været sene til at fastslå, at den britiske kongefamilie havde tacklet Dianas tragiske død både forkert og forkasteligt.

Kongefamilien ønskede nemlig hverken at deltage i den offentlige sorg eller flage på halv på Buckingham Palace. Først fem dage efter dødsulykken – altså blot dagen før begravelsen - trådte dronning Elizabeth frem på TV. Her gav hun i manges ører en upersonlig og halvhjertet hilsen til sit sørgende folk.

Da kortegen nåede Buckingham Palace, forsøgte kongefamilien formentlig at råde bod på kritikken.

I hvert fald trådte dronning Elizabeth og hele den kongelige familie ud på pladsen – også selv om dette var et brud på den royale protokol.

Alle bøjede hovedet i respekt, da kanonlavetten med Dianas kiste kørte forbi.

Halvvejs på den fire kilometer lange rejse skete der noget endnu mere bemærkelsesværdigt. Ved St James’ Palace stod Dianas to sønner William og Harry i dét, der formentlig var deres livs sværeste stund.

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/18.00174308.jpg
 (Foto: All Over)

Ingen anede, at William og Harry ville støde til og gå bag kisten. Men det havde de selv besluttet en aften få dage forinden. Deres onkel Spencer havde sagt, "Går I, går jeg med". Og sådan blev det. Foto: All Over

Ingen var forberedt på, at de to teenagesønner skulle gå de sidste halvanden kilometer lige bag deres mors kiste.

Men de to sønner havde selv udtrykkeligt bedt om at følge i hælene på deres mor få dage forinden.

Med bøjede hoveder, knyttede hænder og et blik stift rettet mod jorden fulgte William og Harry kisten sammen med deres far prins Charles, deres onkel Charles Spencer, og deres farfar prins Philip.

Mange briter brød hulkende sammen, da de så de to sønner komme gående.

Bag det kongelige følge tilsluttede flere end 500 udvalgte fra de 110 velgørende institutioner, som Diana havde været protektor for. AIDS-syge, skleroseramte, hjemløse og kronisk syge børn var blot et lille udpluk af den brogede flok, der fulgte Diana til kirken.

Kort før kisten ankom til kirken, forlod dronning Elizabeth Buckingham Palace. Og endnu engang skete der noget bemærkelsesværdigt: For første gang nogensinde blev kongeflaget – The Royal Standard – taget ned fra slottets flagstang. I stedet blev Union Jack nænsomt placeret på halv stang.

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/18.00012581.jpg
 (Foto: All Over)

Kisten ankom til Westminster Abbey, hvor 2.000 gæster havde taget plads. Foto: All Over

Da Dianas kiste nåede Westminster Abbey, havde godt 2.000 nøje udvalgte gæster allerede taget plads i den næsten 1.000 år gamle kirke. Der var flere officielle ansigter blandt, men de fleste var Dianas private venner. Og så var der også en perlerække af kendte ansigter fra blandt andet Hollywood.

Luciano Pavarotti, Richard Branson, Richard Attenborough, Nicole Kidman, Tom Cruise og Steven Spielberg var blot et lille udpluk af de kendte ansigter på kirkerækken.

For slet ikke at glemme den britiske sanger Elton John, der med tårefyldte øjne indrammede sorgen med sin nyskrevne version af ”Candle In The Wind”.

Den 60 minutter lange ceremoni blev én lang hyldest til Diana og kærligheden.

Med premierminister Tony Blair, der læste 1. korintherbrevs ”... men størst af alt er kærligheden”, med Elton Johns dybfølte fortolkning af sin sang, og med Charles Spencers rørende hyldest til sin søster.

- Diana var selve essensen af medlidenhed, af pligt, af stil, af skønhed. Hun havde en naturlig storhed, som var klasseløs og som (...) beviste, at hun ikke behøvede nogen royal titel, sagde Charles Spencer i sin personlige tale.

Kisten med Diana blev bragt udenfor efter præcis en time, og under det efterfølgende minuts stilhed gik hele England i stå.

Og så drog Diana ud på den allersidste rejse, da hun i en sort rustvogn blev kørt de 120 kilometer til familien Spencers landsted Althorp nord for London.

Den sidste biltur blev også overværet af millioner, der var mødt op langs ruten for at kaste kaskader af blomster mod rustvognen. En sidste kærlig hilsen til en kærlig prinsesse.

Præcis klokken 15.30 kørte rustvognen gennem gitterporten til Althorp.

I allerdybeste stilhed blev Diana – Folkets Prinsesse – stedt til hvile lige dér, hvor der var allermest ro: I en lille ø midt i parken, hvor hun legede som barn.

Efterskrift:

Ingen i det britiske kongehus har nogensinde ønsket at fortælle, hvad der blev gjort og sagt på Balmoral Slot den 31. august 1997 ud over, at det var prins Charles, der fortalte drengene, at deres mor var død.

Man formoder, at omkring 2,5 milliarder verden over fulgte Dianas sidste rejse på TV og i Londons gader. Det svarer til cirka halvdelen af jordens befolkning.

Det var premierminister Tony Blair, der kaldte Diana ”Folkets Prinsesse”. Titlen gav han hende, da han talte til folket om formiddagen 31. august 1997. Titlen blev set som en indirekte kritik af den ”snobbede britiske kongefamilie”, som havde udstødt Diana efter skilsmissen. Befolkningen sugede med det samme titlen til sig og kritikken haglede ned over kongehuset.

Det stod hurtigt klar, at befolkningen ikke ville være tilfredse med en privat begravelse. Og derfor blev det besluttet, at Diana skulle have en statsbegravelse.

I dagene efter Dianas død anslås det, at briterne og tilrejsende lagde omkring 60 millioner blomster og 15 tons buketter.

Det tog frivillige seks dage at fjerne blomsterne.

Se fotos fra begravelsen herunder:

Prinsesse Dianas begravelse 6 september 1997

Sponsoreret indhold