Kongelige6. november 2022

Frisk kronprins: Se Frederik danse hiphop

Den 54-årige far til fire giver den gas på floor
Frederik er kongen af dansegulvet. Her med Mette Frederiksen til fejring af dronningens 50-års jubilæum tilbage i september.
Frederik er kongen af dansegulvet. Her med Mette Frederiksen til fejring af dronningens 50-års jubilæum tilbage i september.
 Foto: Keld Navntoft, Kongehuset

Vi har set ham danse brudevals med kronprinsesse Mary. Senest så vi ham i en laber lancier med Mette Frederiksen.

Men disse moves, som kronprins Frederik fremviste i forbindelse med Kronprinsparrets Priser 2022, har vi aldrig set. Før nu.

Kronprinsparrets Sociale Pris gik i år til den sociale organisation GAME. Og i den forbindelse var kronprins Frederik naturligvis forbi et GAME-arrangement, hvor en gruppe unge danser hiphop.

De unge står i en cirkel i et dansestudie og hepper på hinanden, mens de skiftes til at indtage midten og vise deres bedste moves frem.

Og da de unge vil have den 54-årige kronprins til at give den gas på dansegulvet, skal der et kærligt skub til.

– Jeg kan ikke noget, siger kronprinsen med et grin.

Men med de unges opmuntring indtager Frederik dansecirklen med sine bedste hiphop-dansetrin – til de unges store begejstring.

Du kan se Kronprinsparrets Priser 2022 lige nu på DRTV.

Sponsoreret indhold