Frederik reagerer på Holch-tragedien

(Foto: Thomas Laursen)

Kronprins Frederik har her til eftermiddag været til bogreception hos Trap Danmark i Lyngby.

Her kommenterede han for første gang den tragedie, der søndag fandt sted i Sri Lanka. 

- Det er en ufattelig tragedie. Vi tænker på alle de efterladte, fortalte kronprinsen til den fremmødte presse.

Kronprins Frederik er nær ven med Anders Holch Povlsen, der mistede tre børn ved den tragiske bombemassakre. 

321 personer er indtil videre bekræftet døde i den tragiske massakre, der fandt sted søndag i Sri Lanka.

Bombeangrebet ramte otte forskellige steder. Både luksushoteller og kirker var blandt målene.

Tidligere i dag kom det frem, at Bestseller-milliardæren Anders Holch Povlsen blev indlagt efter bombemassakren i Sri Lanka.

Det var Danmarks ambassadør i Indien Peter Taksøe-Jensen, der bekræftede overfor Ekstra Bladet, at et medlem af Holch Povlsen-familien havde været indlagt.

Ifølge ambassadøren er familien allerede rejst hjem til Danmark.

46-årige Anders Holch Povlsen er kåret til at være Danmarks rigeste mand. 

Han arvede tøjvirksomheden Bestseller fra sine forældre Merete og Troels Holch Povlsen, da han var bare 28 år gammel. 

Tøjvirksomheden har været med til at grundlægge hans enorme formue på 41,6 milliarder kroner. 

Bestseller ejer brands som Vero Moda, Only og Jack&Jones. 

 
Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close