Kongelige10. august 2019

Frederik og Mary deler privat feriebillede

Kronprinsparret nyder den sidste del af sommeren, hvilket deres mange følgere også nyder godt af
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kronprinsesse_mary_og_kronprins_frederik_2.jpg
 (Foto: René Schütze)

Den kongelige familie har i den grad fået smag for Instagram.

Frederik og Mary har de seneste dage flittigt delt helt private billeder fra deres ferie rundt i kongeriget.

Her har den kendte familie været forbi flere mærkværdige steder, når de sejler rundt med kongeskibet Dannebrog.

Familien har tidligere skrevet på de sociale medier, at de var på noget af et eventyr.

Og i går var ingen undtagelse.

Her var den royale familie på deres sidste stop på turen, da de gæstede Læsø.

Frederik og Mary har delt et billede af sig selv, hvor de fortæller, hvor taknemmelige de er.

"Læsø var vores sidste stop med Dannebrog i denne omgang. Det har endnu engang været en stor glæde for os alle sammen at opleve Danmark fra sine forskellige og vidunderlige sider," skriver parret.

Kronprinseparret skriver i samme ombæring, at de har lært meget af deres tur rundt i landet.

"Det har været en dejlig og lærerig uge, og samtidig har det været en fornøjelse at møde så mange varme og gæstfrie mennesker undervejs," slutter parret.

Se opslaget nedenunder:

Sponsoreret indhold