Kongelige21. december 2018

Royal julelykke: Frede og familien deler herlig hilsen

Kongehuset har delt en hyggelig julehilsen på Instagram, hvor kronprinseparret laver småkager med de små prinser og prinsesser
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/_00v1002.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Julestemningen er rykket helt ind i de kongelige gemakker.

Det kan man se i en lille video, som kronprinseparret har delt på kongehusets instagram.

Her ser man Mary og Frederik, der sammen med deres fire børn bager småkager i privaten, hvor de ender med at sætte sig i en sofa for at spise lækkerierne.

Selvom der ikke bliver sagt noget i den korte video, så virker det til, at der bliver hygget igennem i det opsatte klip.

Måske kan det være, at børnebørnene gemmer nogle af småkagerne til farmor Daisy, som de skal holde jul med i år.

Det har dronningen tidligere fortalt til Ritzau, da regenten blev spurgt ind til familiens planer til jul.

Og det bliver en traditionel jul i kongehuset.

- Jeg tror, vi kommer til at gøre, nøjagtig som vi har gjort i alle årene. Vores julemiddag og den slags ting skal stadig være den traditionelle med risengrød og gås, og så får vi i vores familie den engelske "plum cake", som jeg lærte at kende af min mor (dronning Ingrid, red.), og som jeg er meget glad for, fortalte dronning Margrethe om årets juleaften.

Se julehilsnen fra kronprinseparret nedenunder:

Sponsoreret indhold