Franske forårsfristelser: Nikolai nyder Benedikte
![På en lyserød sky – i byernes by. Benedikte Thoustrup, 24, og Nikolai, 24, kan stadig svært ved at holde fingrene fra hinanden. Således også da de for nylig nød det gryende forår i den franske hovedstad.](https://imgix.seoghoer.dk/20240409111635-4231f46a-e482-48a2-9648-8b0ea65a96e2/fd665549-8375-42a6-96e9-68b15deb09ef.jpg?auto=format,compress&fit=crop&ar=394:221&crop=faces,entropy)
LÆS OGSÅ: Grev Nikolai vender hjem til Danmark
Når det hele spirer og gror.
Og når kærligheden i hjertet bor.
Så’ det forår igen!
Og man må sandelig sige, at det allerede bobler forårssprudlende i Nikolais 24-årige grevekrop.
Indrømmet: Det kan man på ingen måde bebrejde modelmonsieuren, som ser ud til at føle sig fri og fro som aldrig før.
Fri på markedet er den kønne knejt dog ingenlunde – og netop kæresten gennem seks-syv år, Benedikte Thoustrup, får varmen frem i forårskinderne på den sympatiske CBS-studerende.
![Smil, skat!](https://imgix.seoghoer.dk/2024-04-11/skaermbillede-2024-04-11-kl.-16.32.00.png?auto=format,compress&fit=min&crop=faces,entropy)
Senest bevist da de toptjekkede turtelduer for nylig sværmede sødt rundt om hinanden i de parisiske gader og stræder.
Her blev de uimodståelige franske fortovscaféer naturligvis frekventeret, mens Niko forevigede sin Bene – og hun ham.
Alle ved dog, at elsker man nogen, skal man sætte dem fri – i al fald en gang imellem.
Så Benedikte gav sin amour fripas, så han kunne tage med gutterne på drengetur i noget mere landlige omgivelser.
Her fik greven således frisk forårsluft i lungerne på en jagt i naturen, som sluttede med en herrefrokost i det allerede vårgrønne terræn.
![Bonjour, monsieur! Om nogen kender Nikolai Paris som sin egen moderigtige bukselomme – og modellen klæ’r fortsat favoritbyen.](https://imgix.seoghoer.dk/20240409111635-4231f46a-e482-48a2-9648-8b0ea65a96e2/a49f8e10-2d4b-4f15-b963-d70320965bf7.jpg?auto=format,compress&fit=min&crop=faces,entropy)
Blandt vennerne om bordet sad bl.a. designer, jetsetter og Medina-ekskæreste Frederik Bagger samt ikke mindst lillebror, grev Felix, 21.
Jovist, foråret er kommet!
![Så’ der herretur! Hvor jagten – og frokosten i det grønne – udspandt sig, melder de franske jungletrommer knap så meget om. Men mon ikke vi er et stykke længere sydpå …?](https://imgix.seoghoer.dk/20240409111635-4231f46a-e482-48a2-9648-8b0ea65a96e2/20669934-605d-408c-bcfb-ffc643639f14.jpg?auto=format,compress&fit=min&crop=faces,entropy)