Kongelige 5. februar

Fra palæ til palæ: Joachim og Marie klar med overraskelse

Prins Joachim og prinsesse Marie var i deres stiveste puds, da de ankom til fejringen af kronprinsesse Marys 50-års fødselsdag på Amalienborg
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Bare fordi du er kongelig, så kan du altså godt bruge dine ben. Det var prins Joachim og prinsesse Marie et levende bevis på lørdag aften.

Det royale par fik sig en hyggelig lille spadseretur i støvregnen, inden de ankom til festlighederne hos kronprinsparret. 

Prinsen og prinsessen havde nemlig valgt at gå turen fra deres lejlighed i Christian VIII's Palæ over til Frederik VIII's Palæ, hvor fødselsdagsfesten finder sted lørdag aften. 

Parret var tilsyneladende de eneste, der havde valgt at tage den til fods. 

Artiklen fortsætter efter billedet...

Foto: Lars H. Laursen

Prinsen og prinsessen tog den på fods, da de ankom til fødselsdagsfesten lørdag aften. (Foto: Lars H. Laursen) 

Alle andre af Marys omkring 40 gæster ankom nemlig i bil, ligesom dronning Margrethe også blev fotograferet ankomme i den sorte karet. 

Humøret var hos Joachim og Marie tilsyneladende højt, men det var alligevel ikke meget, de havde lyst til at afsløre, når det kom til, hvilke gaver de måtte have fundet på at give til kronprinsessen.

- Ja, det er en overraskelse, siger det fra en grinende prins Joachim til SE og HØR, da han bliver spurgt ind til, hvad fødselaren får i gave. 

Overraskede på slotspladsen

Tidligere på dagen overraskede fødselaren ved at træde ud på Amalienborg Slotsplads for at hilse på de fremmødte. 

Artiklen fortsætter efter billedet...

Foto: Lars H. Laursen

Hendes majestæt dronningen tog bilen i modsætning til prinsesse Marie og prins Joachim. (Foto: Lars H. Laursen) 

Her vinkede hun til tilskuerne i godt selskab med prins Christian, prinsesse Isabella og prins Vincent. 

Oprindeligt skulle der have været afholdt et gallataffel på Rosenborg Slot den 4. februar, men det valgte kronprinsesse Mary at aflyse på grund af coronasituationen.

Sponsoreret indhold