Kongelige16. marts 2021

For første gang længe: Dronningen og Frederik sammen

Tirsdag er dronning Margrethe og kronsprins Frederik sammen i officielle sammenhænge for første gang i månedsvis
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/design_uden_navn_21.png
 Foto: Per Morten Abrahamsen

Dronning Margrethe og kronprins Frederik var tirsdag formiddag sammen, da der for første gang nogensinde skulle afholdes virtuelt statsråd.

Det er første gang i lang tid, at dronningen og kronprinsen er sammen. Det seneste officielle billede, hvor de er sammen, er fra oktober 2020, hvor der også blev afholdt statsråd - dog ikke virtuelt.

Tirsdag sad de sammen til bords med rød dug i statsrådssalen på Christiansborg Slot.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Kronprins Frederik er fast deltager i statsrådene, hvor Folketingets lovforslag bliver stadfæstet og der forelægges de lovforslag for dronning Margrethe, som regeringen gerne vil fremsætte.

Dronning Margrethe og kronprins Frederik har tilsyneladende heller ikke set meget til hinanden i privaten på det seneste.

Da Daisy holdt vinterferie i vagthytten i Trend var hun næsten helt alene - hun havde dog gravhunden Tilia med sig.

Dronningen holder sig i det hele talet meget isoleret og deltager derfor for tiden ikke i officielle arrangementer.

Adskilt til jul

Kronprinsen og Dronningen var heller ikke sammen, da julefreden sænkede sig, for der besluttede den kongelige familie at holde en mere adskilt jul på grund af coronavirus.

Dronningen holdt juleaften på Marselisborg Slot sammen med prins Joachim, prinsesse Marie, prins Nikolai, prins Felix, prins Henrik og prinsesse Athena.

Samtidigt holdt kronprinseparret jul i Frederik VIII's Palæ på Amlienborg med deres fire børn, prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine.

Da prins Christian blev testet positiv for coronavirus i begyndelsen af december 2020, blev det også meldt ud i en pressemeddelelse, at prinsen ikke have været i kontakt med andre fra den kongelige familie udover kronprinsefamilien.

Dronning Margrethe har fået sine to stik med vaccine mod coronavirus.

Sponsoreret indhold