For første gang: Det gjorde Mary IKKE, da hun mødte svigermor

En helt særlig bevægelse er dronning Mary færdig med at praktisere, når hun hilser på sin svigermor, dronning Margrethe.
Hun skal nemlig ikke neje mere, hvilket offentligheden blev bekræftet i mandag, da dronning Mary ankom til Folketinget.
I stedet nøjedes de to kvinder med et kindkys, som man altså vil se i fremtiden, når de to ligeværdige titelindehavere mødes.
Et andet spørgsmål blev også besvaret, da dronning Margrethe ankom til Folketinget.
Det har nemlig altid været tradition, at dronning Margrethe ankommer som den sidste person, men mandag var hun der før inden kronprins Christian og det nye kongepar.
– Det betyder, at dronning Margrethes plads i rækkefølgen er efter prins Joachim og før kronprins Christian, skriver Billed Bladet.
I Folketinget læste Mette Frederiksen en meddelelse op fra kong Frederik X. Det gjorde hun, da det er tradition, at kun medlemmer af folketinget taler fra Folketingets talerstol.
– Sammen med dronning Mary vil vi lægge alle vores kræfter i at tjene hele det danske kongerige i al tid, vi bliver givet.
– Det er vort håb, at det må lykkes os at yde en indsats til gavn for hele rigsfællesskabet og at vinde folkets tillid, lød det blandt andet fra statsministeren på kongens vegne, da hun stod på talerstolen.