Kongelige27. april 2021

Første billede af Dronning Elizabeth på job efter prins Philips død

De sorte klæder er skiftet ud med farvestrålende tøj, og dronning smilte under dagens kongelige opgave
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega743714_021.jpg
 Foto: MEGA

Den britiske dronning er for første gang blevet fotograferet under sine royale pligter, efter hendes mand, prins Philip, afgik ved døden.

Dronning Elizabeth er ude at de sorte sørge-klæder, og var i stedet trukket i en blå og blomstret kjole, perlekæder og en kraftig lyserød læbestift, der indrammede hendes smil.

Den 95-årige dronning blev for første gang fanget på film under udførslen af sit arbejde tirsdag eftermiddag, da der blev afholdt en virtuel audiens for to udenlandske ambassadører fra henholdsvis Letland og Elfenbenskysten, skriver flere britiske medier som BBC.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/20210427-163039-1-1920x1296we.jpg
 Foto: Rt/Newspix International/Ritzau Scanpix

Hun er tilbage i farvestrålende tøj, som vi bedst kender den britiske dronning. (Foto: Rt/Newspix International/Ritzau Scanpix)

Hun var selv i Windsor Castle, mens de to ambassadører befandt sig i Buckingham Palace.

Dronning Elizabeth blev enke, da prins Philip døde som 99-årig 9. april. Han blev begravet 17. april.

Det var muligt for dronningen af sørge officielt i to uger, men den britiske monark var allerede tilbage til pligterne efter fire dage, efter hun mistede sin mand gennem 74 år.

Det er dog først nu, at offentligheden får muligheden for at se dronningen tilbage i arbejde.

Den officielle sørge-periode for kongehuset sluttede i fredags. Dronningen fyldte 95 under denne sorgperiode, hvor hun brugte anledningen til at takke dem, der hyldede prins Philip.

Sponsoreret indhold