Annonce
Kongelige10. aug. 2025

Flådens friske Frede: Far tog alene på vandet

Med kurs mod ro og frisk havluft tilbragte kong Frederik seks timer alene på bølgerne i sin trofaste speedbåd "Nanoq" langt fra både regentpligter og familiestøj

Skønne billeder: Frede på tur

Annonce

LÆS OGSÅ: Kongeparrets fede ferie fortsætter

I ensom majestæt stævnede kong Frederik forleden ud fra Gråsten lystbådehavn og tilbragte en hel dag på vandet uden andet selskab end sig selv.

Bekymringer, forstyrrelser og royale pligter blev tilbage på kajen, mens Danmarks regent satte kursen mod friheden.

Fra morgenstunden begav han sig ud på sin speedbåd "Nanoq" frem og gled ud på det blanke sommerhav, der strækker sig mod både Sønderborg og Flensborg.

Med seks timer foran sig og kun havbrisen til at holde sig med selskab, udlevede kongen en drøm, mange ferietrætte fædre ville misunde.

Annonce

Navnet Nanoq betyder isbjørn på grønlandsk, og som frømandsuddannet og admiral i Søværnet er kong Frederik stadig hjemmevant i bølgerne.

På turen var han tæt på at komme lidt for godt i kontakt med en tysk båd, da han lagde til, men situationen endte uden drama eller biler.

Først da regnen brød løs hen på aftenen, vendte kongen tilbage til Gråsten.

Den gennemblødte, men smilende regent bar en jakke fra Arctic Challenge, der er et minde fra en træningslejr i Norge med krigsveteraner for ni år siden.

Annonce

Sponsoreret indhold