Kongelige23. juni 2021

Familien har fået nok: Udelukket fra fest

Joachim og Marie skulle oprindeligt have været med til genforeningsfesten, men måtte blive væk
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

For kongehuset var fejringen af 100-året for Genforeningen så vigtig, at både dronningen, kronprinsen og prins Christian blev sendt til Sønderjylland. Men Joachim og Marie manglede, da begivenheden i weekenden blev fejret et år forsinket.

Oprindeligt skulle de have været med, men da kongehuset rullede over den gamle grænse i kareten, var det uden prinsen og prinsessen. Ifølge kongehuseksperten Søren Jakobsen er forklaringen simpel: De var ikke ønsket af familien.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/jokke_2.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Oprindeligt skulle Joachim og Marie have været med her, men de var ikke inviteret med til det udskudte arrangement, hvor det var kronprins Frederik, 53, dronning Margrethe, 81, og prins Christian, 15, der var kongehusets repræsentanter. (Foto: Hanne Juul)

– Han ville have været forkert placeret i forhold til det, arrangementet endte med at blive til. Der er jo sket noget i familien efter Joachims knap så familievenlige interview i det franske blad. Så det var diplomatisk meget passende, at han ikke var med, slår Søren Jakobsen fast.

Sønderjysk bånd

https://imgix.seoghoer.dk/jokke_1_5.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Mens familien spredte kongerøgelse i Sønderjylland, måtte Joachim, 52, og Marie, 45, pænt blive væk. (Foto: Dan Mariegaard)

– Sønderjyderne tog det tungt, at han flyttede, så det er måske meget godt, at han ikke var med, mener Søren Jakobsen.

At Joachim ikke er udpræget ønsket som repræsentant for kongehuset kan læses direkte på den kongelige kalender. Her fremgår det, at han ikke har repræsenteret monarkiet siden nytårskuren 2020 – altså for halvandet år siden.

Fripas til prinsen

Han har selvfølgelig været på skolebænken i Paris, og der har været coronakrise, men de øvrige kongelige har haft travlt på det seneste – men altså uden at give opgaver til Joachim.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/jokke_6.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Der var ikke plads til Joachim på karetturen i Sønderjylland. (Foto: Hanne Juul)

Det blev ellers understreget, at han fortsat ville passe sine pligter i det omfang, hans nye stilling tillod det, men indtil videre har han haft fri fra de røde løbere i halvandet år, mens han har hævet sin apanage uden at levere kongerøgelse for pengene.

Sendt ud af Danmark

26 opgaver er alt, hvad Joachim har haft, siden vi trådte ind i 2019. I snit svarer det til mindre end en arbejdsdag om måneden. Og der er ikke meget, der tyder på, at det er med prins Joachims gode vilje, at han og prinsesse Marie og deres to børn nu er i eksil i Paris.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/jokke_3_3.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Prinsesse Marie har fortalt, at det ikke var med deres gode vilje, at de endte i Frankrig. (Foto: Hanne Juul)

Vi blev kastet ud i det uden at tænke så meget. Uh, jeg var så glad for at bo i Danmark. Jeg elskede at bo i Danmark. Danmark er bare så dejligt et land at være i, har prinsesse Marie tidligere sagt til SE og HØR, hvortil Joachim tilføjede:

– Og så skylder jeg også at sige, at jeg er blevet stærkt opfordret til det – også af dronningen.

Nu bliver der lukket for de officielle arrangementer.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/jokke_4_3.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Udadtil spiller de gode venner, men på de indre linje er der alt andet end idyl mellem brødrene. (Foto: Hanne Juul)

Kongehuset har ikke ønsket at kommentere, hvorfor prins Joachim og prinsesse Marie ikke var med til fejringen af Genforeningen.

Sponsoreret indhold