Kongelige6. december 2022

ENDNU en bommert i Harry og Meghans dokumentar: Bruger optagelser fra kendis-retssag

Det vælter frem med pinlige afsløringer, efter endnu en trailer til hertuginde Meghan og prins Harrys kommende Netflix-dokumenter er blevet offentliggjort
Prins Harry og hertuginde Meghan har skrevet kontakt med Harry Walker Agency, og så kan det ellers være, at der er mange penge på vej til ægteparret.
 Video: Aller TV

Mere og mere tyder på, at Netflix har haft ualmindeligt svært ved at finde nok foto- og videomateriale til at fylde den seks afsnit lange dokumentarserie om hertuginde Meghan og prins Harry ud.

De to trailere, der er frigivet forud for dokumentarens premiere på torsdag, har vist sig at bestå af foto- og videomateriale, som slet ikke har noget med hertugparret at gøre.

Først blev det afdækket, at et paparazzifoto fra den første trailer viste sig at være fra en Harry Potter-filmpremiere fra 2011, og efterfølgende er et beskåret foto fra prins Harrys tid med eks'en Chelsy Davy fra 2004 også brugt for at male et billede af, at hertugparret er jaget vildt i pressen.

Og britiske Metro har nu haft luppen fremme og fundet flere eksempler på, at Harry og Meghan smykker sig med "lånte fjer".

I den 1 minut og 16 sekunder lange trailer, der blev offentliggjort for en dag siden, bliver billeder af Harry og Meghan krydsklippet med paparazzier, der klikker løs på kameraet.

Klippet her fra Netflix-traileren skal illustrere, hvor intenst pressen jagter Harry og Meghan.
Klippet her fra Netflix-traileren skal illustrere, hvor intenst pressen jagter Harry og Meghan.
 Foto: Netflix

I et af klippene kan man se et blåt indgangsparti, som Metro identificerer som Crawley Magistrates’ Court. Her blev den britiske fotomodel og tv-personlighed Katie Price tilbage i 2019 dømt for spritkørsel, og det er altså videooptagelser herfra, Netflix har lånt til Harry og Meghans trailer.

Her er Katie Price på vej ind i Crawley Magistrates Court med det karakteristiske blå indgangsparti.
Her er Katie Price på vej ind i Crawley Magistrates Court med det karakteristiske blå indgangsparti.
 Foto: MEGA

Et andet eksempel, som Metro kommer med, er hvor paparazzifotografer nærmest overfalder en bil. Den scene er taget fra USA, hvor Donald Trumps tidligere advokat Michael Cohen forlader sin lejlighed i New York City for at afsone en fængselsstraf.

De tre første afsnit af Harry og Meghans Netflix-dokumentar får premiere torsdag den 8. december, mens de tre sidste afsnit får premiere ugen efter.

Sponsoreret indhold