Kongelige16. april 2024

En ting er helt anderledes: Sådan fejres dronning Margrethes fødselsdag

Dronning Margrethe kan tirsdag fejre den første fødselsdag siden hun abdicerede. Netop derfor er den 84. fødselsdag også ekstra speciel
Dronning Margrethe fejrer i år sin første fødselsdag, siden hun abdicerede. I år bliver fejringen derfor også anderledes, da fødselsdagen markeres privat på Fredensborg Slot.
Dronning Margrethe fejrer i år sin første fødselsdag, siden hun abdicerede. I år bliver fejringen derfor også anderledes, da fødselsdagen markeres privat på Fredensborg Slot.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Mai Manniche igen i kamp mod kongehuset: Bruger de kongelige til markedsføring

Normalt er en 84-års fødselsdag ikke mere speciel end de tidligere 83 fødselsdage.

Men lige for dronning Margrethe, bliver den 16. april 2024 noget anderledes.

Det er den første fødselsdagsfejring for Daisy, siden hun i januar abdicerede og overlod tronen til Frede.

Derfor fejrer hun heller ikke på samme måde fødselsdagen med hele Danmark, som hun har gjort adskillige gange før.

Både fra verandaen på Marselisborg Slot i Aarhus og Amalienborgs balkon, har dronning Margrethe hilst på de fremmødte i forbindelse med hendes fødselsdag, men sådan bliver det altså ikke denne gang.

Det skriver kongehuset i en pressemeddelelse.

– H.M. Dronning Margrethes 84-års fødselsdag den 16. april 2024 markeres privat på Fredensborg Slot og i den forbindelse vil Den Kongelige Livgardes Musikkorps i forbindelse med vagtskiftet kl. 12.00 på Fredensborg Slot gennemføre en mindre koncert i Indre Slotsgård.

Imens traditionen med balkonvinket ikke får lov til at fortsætte i år, fortsætter en anden sød tradition på Margrethes fødselsdag.

Traditionen er fra 2020 og er til for at skabe glæde blandt de ældre i København.

Sponsoreret indhold