Kongelige30. november 2022

En ting er de enige om: Kom så Danmark

Om de hedder prins, prinsesse eller greve – alle har roligankulturen i blodet
Kronprins Frederik
Til daglig holder kronprins Frederik, 54, med aarhusianske AGF, så han får størst mulighed for at juble, når Superligaen holder landskampspause.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Så du det? Rørende gestus til VM-kamp

Man hører ham oftest tale om racerbiler, men prins Joachim, 53, er faktisk en stor fodboldfan.

Både AaB, Liverpool, Real Madrid, Fiorentina og Toulouse har fundet plads i prinsens hjerte, men størst er klapsalverne, når det er Danmarks landshold, der går på banen.

Prins Joachim er en vaskeægte fodboldfan. 
Prins Joachim er en vaskeægte fodboldfan.
 Foto: Lars H. Laursen

Der er både lyd og fagter på den danske militærattaché, der til daglig arbejder på ambassaden i Paris.

Således bliver han omringet af fjender, når Danmark møder Frankrig 26. november klokken 17. Forhåbentlig kan prinsens “lå lå lå” overdøve de franske “allez allez” efter den vigtige kamp.

Kom så Danmark!
Kom så Danmark!
 Foto: Lars H. Laursen

Både Joachim og Frederik ynder at tage familien med, når de danske drenge skal til kamp. Her prins- og kronprinsfamilien kun adskilt af DBU’s daværende direktør, Claus Bretton-Meyer.

Royale roligans sidder i spænding. 
Royale roligans sidder i spænding.
 Foto: Dan Mariegaard

Frederik var selvfølgelig også til stede, da Danmark tog den største triumf i landets fodboldhistorie, EM-sejren i Sverige 1992.

Dengang havde han festligt følgeskab af sin far, Henrik, og herrerne havde klædt sig passende på i rødt og hvidt.

Kronprins Frederik og prins Henrik
Det ligger i det royale blod at være inkarneret roligan.
 Foto: Aller Media DK

Noget af det smukke ved fodbold er, at det samler folk fra alle samfundslag. Her er to kommende eksprinser, Felix og Nikolai, til bold med en fremtidig konge, Christian.

Fodboldfeberen samler folk på kryds og tværs. 
Fodboldfeberen samler folk på kryds og tværs.
 Foto: Thomas Laursen

Marys dilemma

Det må være som at skulle vælge mellem to af sine børn for kronprinsesse Mary, 50.

For hvem skal hun holde med, når fødelandet Australien i gruppespillets sidste runde møder det land, hvor hun en dag bliver dronning?

Prinsesse Josephine, prins Vincent og kronprinsesse Mary
Skal Mary mon holde med Australien eller Danmark?
 Foto: Jesper Sunesen

Det kan med stor sandsynlighed være en vind-eller-forsvind-kamp, hvor taberen ryger ud af VM. Så det bliver svært ikke at vælge side.

Danmark og Australien mødtes også ved det seneste VM, hvor resultatet blev 1-1.

Da Serbien gæstede Parken tidligere i år, fik de 11-årige tvillinger Josephine og Vincent lov at gå til kamp – og sørgede selv for at holde halsene varmen med stil.
Da Serbien gæstede Parken tidligere i år, fik de 11-årige tvillinger Josephine og Vincent lov at gå til kamp – og sørgede selv for at holde halsene varmen med stil.
 Foto: Hanne Juul

Yderst modebevidste Mary blev hverken set i en rød-hvid eller en gulgrøn T-shirt den sommer.

I det mindste ved vi, at hendes børn hepper på de rigtige.

Sponsoreret indhold