Annonce
Kongelige3 timer siden

Ekspert om royalt fængselsbesøg: - De er nødt til det

Det norske kongehus har tidligere ikke ville udtale sig om den retssag som Marius Høiby lige nu befinder sig i, men nu sender familien et klart signal, mener kongehusekspert
Kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit har allerede inden retssagen meddelt, at de ikke har tænkt sig at møde op i retten for at støtte Marius. Men nu har de besøgt ham i fængslet.
Kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit har allerede inden retssagen meddelt, at de ikke har tænkt sig at møde op i retten for at støtte Marius. Men nu har de besøgt ham i fængslet.
 Foto: Javad Parsa/NTB/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Historisk fængselsbesøg: Kronprins Haakon og Mette-Marit besøger Marius i fængslet

Indtil nu har det norske kongehus bevidst forsøgt at holde afstand til sagen om Marius Borg Høiby og fastholdt en tydelig skelnen mellem institution og privatliv.

Kongehuset har meldt klart ud, at de ikke ville være synligt til stede under retssagen og har dermed lagt en linje om ikke at blande sig i sagens gang.

Netop derfor vakte det opsigt, da kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit torsdag aften lagde vejen forbi fængslet for at besøge papprinsen.

Ifølge kongehusekspert Jakob Steen Olsen er der tale om en svær balancegang for den norske kongefamilie.

Annonce

- Kongehuset har forsøgt at lægge en fornuftig distance i forhold til Marius. De har brugt mange kræfter på at sige, de ikke blander sig, og at de styrer business as usual. De skal lægge så stor afstand til Marius som muligt, og det kan de gøre, fordi han ikke er en del af det fungerende kongehus, men de må heller ikke blive set som umenneskelige, fortæller kongehusekspert Jakob Steen Olsen til SE og HØR.

Annonce

Det norske kongehus har i forløbet brugt mange kræfter på at understrege, at der ikke er nogen sammenligning mellem institutionen kongehuset og privatlivet.

Officielle pligter og private relationer er to vidt forskellige ting, i hvert fald ifølge slottet selv.

Inden retssagen gik i gang, betonede kongehuset alligevel ved flere lejligheder, at de holder af Marius, og at perioden har været svær for familien, men de havde ikke i sinde at deltage ved retsmøderne.

Annonce

De er nødt til det

Jakob Steen Olsen peger på, at der i denne sag er en menneskelige dimension, der bliver svær at komme udenom.

- De må ikke blive set som nogle, der er iskolde i forhold til det menneskelige, der har overgået familiens og Marius’ skæbne.

- Marius sidder i fængsel, og de har kun mulighed for at besøge ham der. Førhen har de måske støttet ham på andre måder. De er simpelthen nødt til at besøge ham, men de vælger måske også at gøre det i den forståelse, man forsøger at danne om figuren Marius, der også bare er et menneske.

Annonce

Sponsoreret indhold