KongeligeI går

Ekspert om kronprins Christian: Ikke nok med løjnantuddannelsen

Danmarks kommende konge får travlt med at blive klar til sin kommende rolle – og derfor er løjnantuddannelsen ikke nok, vurderer tidligere forsvarsminister og nuværende politisk kommentator Hans Engell over for SE og HØR
Der blev sparet på søvnen - men skruet helt op for udfordringerne - da kronprins Christian og hans kammerater forleden måtte igennem en af Forsvarets mest krævende prøvelser. Video: Kongehuset
 Video: Kongehuset

LÆS OGSÅ: Kronprins Christian optaget på løjtnantuddannelsen: Ekspert bider mærke i én ting

Hans far har gennemgået officersuddannelser i både Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet.

Hans fars er desuden uddannet cand.scient.pol., og så har han tidligere arbejdet ved den danske FN-mission i New York og den danske ambassade i Paris.

Med andre ord har kong Frederik en solid akademisk uddannelse og en omfattende militær karriere i bagagen. Og det må man også forvente, at hans 19-årige søn, kronprins Christian, får.

Lige nu aftjener kronprins Christian sin værnepligt i Slagelse – og når sommeren går på hæld, begynder han så på løjtnantuddannelsen samme sted.

- Det er helt klart, at han er ved at blive markedsført i sit eget navn. Vi har tidligere set ham med bøllehat til Smukfest med fadøl i hånden. Nu er tidspunktet så kommet, hvor livets alvor begynder at melde sig for ham, siger tidligere forsvarsminister og nuværende politisk kommentator Hans Engell til SE og HØR:

- Han er kommet i kongelære tidligt. Det tyder i retning af, at man har en forventning om, at han ret tidligt i sit liv skal bære arbejdsopgaven.

Sådan kom kronprinsen igennem strabadserne

Hans Engell vurderer, at kronprins Christian ikke kan nøjes med en løjtnantuddannelse. Han kommer formentlig til at gøre sin far kunsten efter, siger den tidligere forsvarsminister og nuværende politiske kommentator.

Det ville være ret usædvanligt, hvis han brugte hele sit liv på forsvaret – han har også brug for en akademisk uddannelse som f.eks. statskundskab, så han får et bredere indsigt i politisk og samfundsmæssige forhold. Han kan selvfølgelig også komme til at holde så meget af forsvaret, at han bliver der. Men det ville være usædvanligt, siger Hans Engell til SE og HØR.

Værnepligten, som kronprins Christian begyndte at aftjene i februar, afslutter han i slutningen af maj.

Uddannelsen til løjtnant, som han altså så påbegynder, varer et år med en efterfølgende periode med praktisk tjeneste som delingsfører.

Som løjtnant i Forsvaret får man muligheden for at virke som leder, instruktør, faglærer, skydeleder og underviser for soldaterne. Basislønnen på uddannelsen ligger omkring 26.000 kroner. Kronprins Christian vil dog ikke modtage løn.

Sponsoreret indhold