Kongelige13. april 2023

Ekspert: Konfirmation i Paris er et klogt træk af Joachim

Den 18. maj skal Hans Excellence Grev Henrik konfirmeres, og det bliver ikke på dansk grund
Prins Joachim og prinsesse Marie har besluttet at greve Henrik skal konfirmeres i Frankrig.
Prins Joachim og prinsesse Marie har besluttet at grev Henrik skal konfirmeres i Frankrig.
 Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Det danske kongehus har torsdag oplyst, at man ikke afholder Grev Henriks konfirmation i Fredensborg Slotskirke, hvor hans ældre brødre, Nikolai og Felix, bekendtgjorde deres tro.

I stedet skal konfirmationen foregå i Frederikskirken, der ligger i Paris.

Og det er ikke helt dumt at gøre. Sådan lyder det fra Kongehusekspert Søren Jakobsen, der mener at det er helt naturligt at lægge konfirmationen i det land, som prins Joachim og prinsesse Marie bor i.

- De er på vej ud af Danmark. Deres tilknytningsforhold bliver tyndere og tyndere. Derfor er det her også et forsøg på at gøre arrangementet mere privat. Og dæmpe mediernes opmærksomhed, siger han til SE og HØR.

Tanken om, at konflikten med dronning Margrethe, der sidste år fratog prins Joachims børn deres titler, er blusset op igen, mener Søren Jakobsen ikke er logisk.

- Det er klart, at følelserne ikke er helt på plads. Men nu skal de hjem og fejrer hende, når hun fylder 83 år. Og så fejrer de Grev Henrik i Paris, hvor de bor. Jeg ser det som et klogt træk fra Joachim, de skal jo hele som familie, siger Søren Jakobsen.

Den 1. september starter prins Joachim på sit nye job på den danske ambassade i Washington, hvor han skal være forsvarsindustriattaché.

Dermed forlader familien også Paris, som de har boet i siden efteråret 2020.

Sponsoreret indhold