Kongelige31. august 2022

Efter uvenskab: Sådan mindes prinserne Diana

Dianas sønner prins William og Harry gør det nu klart, at de ikke mindes deres afdøde mor sammen
For 25 år siden oplevede disse to brødre et alt for tidligt og stort tab.
For 25 år siden oplevede disse to brødre et alt for tidligt og stort tab.
 Foto: Scanpix Denmark

De to britiske prinser William og Harry vil onsdag mindes 25-året for deres mor prinsesse Dianas død under private former.

Men de vil gøre det hver sig, for de to brødre viser sig ikke længere sammen efter en strid i den kongelige familie, skriver Daily Telegraph.

Diana, hvis ægteskab med kronprins Charles greb så mange hjerter, endte i utroskab og skilsmisse. Hun døde dramatisk 31. august 1977 i en bilulykke i Paris.

Hendes sønner var ved hendes død 15 og 12 år gamle. For fem år siden deltog de begge i offentlige mindeceremonier for Diana. Dengang fortalte de om, hvordan det var at miste sin mor og den varige smerte.

Men i år vil de to mindes hendes død hver for sig sammen med deres familier, oplyser begge prinsers talspersoner.

40-årige William er nummer to i rækken til at afløse dronning Elizabeth. Han meddelte for nylig, at han flytter fra London til slottet Windsor vest for London sammen med sin kone Catherine og deres tre små børn.

37-årige Harry bor nu i Californien sammen med sin kone, Meghan, og deres to børn, efter at parret brød med den kongelige familie i 2020. Det skete samtidig med beskyldninger om racisme hos hoffet og i medierne over for Meghan, som har en hvid far og en sort mor.

Trods skilsmissen fra prins Charles forblev Diana en umådelig populær person blandt briterne. Hendes død kom som et meget stort chok. Hendes hjem i Kensington Palace blev omdanne til et hav af blomster.

Men der gik adskillige dage før dronning Elizabeth viste sig for at udtrykke sin medfølelse. For et øjeblik vaklede det britiske monarki.

Diana huskes som fraskilt for sit arbejde mod landminer og mod hiv/aids. Navnlig hvad angik det sidste, fik hun flyttet mange menneskers holdninger til den potentielt dødelige sygdom.

Hun forsøgte at præge sin børn til at være mindre stive, end det har været normen hos den kongelige familie, påpeger Joe Little fra blandt Majesty Magazine.

- Hver dag håber jeg at kunne gøre hendes stolt, fortalte Harry i sidste uge i USA ved et arrangement om hiv-syge.

Men Harry var ikke med, da hans farmor, dronning Elizabeth, tidligere i år under stor pomp og pragt fejrede sine 70 år på tronen.

Sponsoreret indhold