Kongelige8. januar 2023

Efter skandaleafsløringer: Nu forsvarer prins Harry sig

Hans bog udkommer først på tirsdag, men allerede nu har tre episoder omtalt i bogen skabt røre for prins Harry
Stemningen blandt prins Harry og hans bror prins William var ikke god, men med sin nye bog "Reserven" er afstanden mellem dem blevet endnu større. nbsp;
Stemningen blandt prins Harry og hans bror prins William var ikke god, men med sin nye bog "Reserven" er afstanden mellem dem blevet endnu større.
 Foto: Ritzau Scanpix

Søndag klokken 22 dansk tid vil britiske tv-seere kunne se prins Harry forsvare nogle af de sager, der allerede er kommet frem i prinsens bog, "Spare", selv om den først officielt udkommer på tirsdag den 10. januar.

Bogen udkom ved en fejl i Spanien, og derfor er det allerede kommet flere meget kontroversielle passager frem i pressen.

Blandt andet skulle prins Harry ifølge bogen have skudt 25 mennesker, da han var soldat i Afghanistan. Han tog kokain, da han var 17 år, og han mistede sin mødom til en ældre kvinde bag en pub, og hun klappede ham bagi efter akten.

Bogen er udkommet i Spanien, men vi andre må vente til tirsdag, før vi kan få fingrene i den. 
Bogen er udkommet i Spanien, men vi andre må vente til tirsdag, før vi kan få fingrene i den.
 Foto: Ritzau Scanpix

Interviewet bliver sendt på den britiske kanal ITV. Men mange tv-kanaler rundt om i verden har allerede købt rettighederne til det.

Her i Danmark kom det lørdag frem, at TV 2 har sikret sig rettighederne til interviewet, og at det kan ses mandag.

Den 38-årige prins Harry har også angrebet sin bror – kronprins William – for at have angrebet ham i forbindelse med en kontrovers over Harrys kone, Meghan.

I et klip fra interviewet lyder det fra prins Harry, at han gerne vil forsones med sin bror.

– Jeg vil gerne have forsoning. Men først vil jeg have, at der bliver taget ansvar, lyder det fra prinsen, der også mener, at William så rødt under episoden.

Sponsoreret indhold