
Efter Epstein-afsløringerne om Mette-Marit: Organisationer kræver svar fra det norske kongehus

LÆS OGSÅ: Det danske kongehus bekræfter
Tirsdag kunne den norske afdeling af Sex & Samfund meddele, at de havde valgt at afbryde samarbejdet med Norges kronprinsesse Mette-Marit.
Det skete efter det i weekenden kom frem, at kronprinsesse Mette-Marit har haft omfattende kontakt til den amerikanske seksualforbryder Jeffrey Epstein, efter han i 2008 blev dømt for handel med mindreårige piger.
Nu har tre andre organisationer i samarbejde sendt et åbent brev til det norske kongehus.
Det skriver VG.
Det drejer sig om organisationerne Førdefestivalen, Hamsundagene og Nynorsk kulturmuseum.
- De nye oplysninger om kronprinsessens kontakt med seksualforbryderen og finansmanden, Jeffrey Epstein, som blev offentliggjort 30. januar, fremstår som alvorlige og bekymrende.
- Det er vigtigt for vores videre samarbejde, at kongehuset gør rede for sagen, står der blandt andet i den fælles udtalelse.
Foruden de tre organisationer kræver også Den internationale Fossefestivalen, ifølge VG, en redegørelse fra det norske kongehus.
