Kongelige16. december 2023

Dyr dreng: Grev Nikolai på eksklusiv serie

Globetrottergreven har lagt ansigt til en ny kampagne for smykkefirmaet Cartier
Grev Nikolai, 24, i sit seneste reklamearbejde – for ingen ringere end det eksklusive smykkebrand Cartier.
Grev Nikolai, 24, i sit seneste reklamearbejde – for ingen ringere end det eksklusive smykkebrand Cartier.
 Pr-foto

LÆS OGSÅ: Nikolai skal ikke mødes med kronprinsfamilien, mens de er i Australien

Selv om grev Nikolai har tilbragt et halvt år i Australien med kæresten Benedikte Thoustrup, har den ikke kun stået på skolegang og hygge i solen.

Nikolais modelbureau, Scoop Models, sørgede således for, at modeverdenen ikke glemte ham helt under opholdet ”down under”.

Forleden offentliggjorde greven en billedserie taget til en kampagne for smykkefirmaet Cartier, der hører til i den absolut mest eksklusive ende af spektret, hvilket slår fast, at de største mærker ønsker at bruge den tidligere prins.

– Timeless magnetism, skriver Nikolai selv om de armbånd, han bærer som led i kampagnen.

– Jeg vil ikke udelukke at arbejde i modeindustrien, siger greven om fremtiden, når han vender hjem fra Australien og har færdiggjort CBS.
– Jeg vil ikke udelukke at arbejde i modeindustrien, siger greven om fremtiden, når han vender hjem fra Australien og har færdiggjort CBS.
 Pr-foto

Fashion i fremtiden

Først i det nye år lander Nikolai og Benedikte i Danmark – og for nylig fortalte greven, at han ikke ved, hvad han skal, når han er færdig på CBS.

– Jeg har endnu ikke besluttet mig. Jeg er meget åben og vil ikke udelukke at arbejde i modeindustrien.

Jeg vil gerne prøve at arbejde i udlandet og bruge min uddannelse, men jeg kan ikke være mere specifik, lød det fra dronningens ældste barnebarn, der altså allerede har kombineret det med at bo ude i verden med at arbejde som model.

Trods sin familiebaggrund forventer ”Niko” ikke problemer modeljobs i fremtiden.

– Min rolle har aldrig begrænset mig i relation til at gøre de ting, jeg nyder og elsker.

Jeg har altid betragtet mig selv som en fri sjæl. Jeg skal måske vælge mere klogt, men jeg har aldrig oplevet restriktioner, fortæller julemodellen.

Sponsoreret indhold