Dronningens smykkehemmelighed: - Jeg købte dem i Matas
Det er ingen hemmelighed, at dronning Margrethe elsker smykker.
Hun bærer ofte både værdifulde juveler og dyrbare kærlighedssmykker, som er flere hundrede år gamle.
Artiklen fortsætter under billedet...

Dronning Margrethe elsker dette smykke, som hun selv købte i Matas for år tilbage. Foto: Thomas Laursen
Men i hendes smykkeskrin ligger også et ganske uventet smykke.
Et smykke, som dronning Margrethe selv købte i en lokal Matas-butik i Sønderjylland for nærved 20 år siden.
Det afslører dronning Margrethe selv i en ny smykkebog, der har fået titlen ”En dronnings smykkeskrin”:
”Dem har jeg haft ganske længe, jeg tror, det er over 20 år siden, at jeg købte dem. Hos Matas i Gråsten", forklarer majestæten, der sætter stor pris på det "billige" smykke:
"Jeg synes selv, de er flotte. De er lækre, de er flot blå, det er en ærlig blå farve, og det er plastik, men når det er god kvalitet, så er det godt".
"For mig er det sådan et rigtigt sommersmykke: Jeg kommer i sommerhumør, når jeg tager dem frem”, fortæller dronningen i bogen.
Artiklen fortsætter under billedet...

Dronningen kalder selv smykket for et sommersmykke, og det var da også en sommer, da hun bar smykkerne i juni 2019 til ballet i Fredensborg Slotshave. Foto: Thomas Laursen
Og det var da også netop sol og sommer, da dronning Margrethe – med Matas-smykkerne i ørene – i juni 2019 deltog i Det Kongelige Teaters balletopvisning ”Kongelig Sommerballet” i Fredensborg Slotshave.
Her bar hun smykkerne sammen med en farverig kjole og hvid bluse.

Margrethe til Det Kongelige Teaters balletopvisning ”Kongelig Sommerballet” i juni 2019. Foto: Thomas Laursen