Kongelige7. december 2020

Dronningens nytårstale bliver anderledes i år

Når dronning Margrethe på årets sidste dag taler til nationen, bliver det ikke på helt samme måde, som det plejer
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/dronningens_nytarstale_tsl_20191231_0129.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Vi kan alle blive enige om, at 2020 ikke har været et almindeligt år – og det er nok også de fleste, der ser frem til 2021, der forhåbentlig lysner både her, der og alle vegne.

Ligesom året har været anderledes, bliver dronningens nytårstale også anderledes i år.

Det meddeler kongehuset på sin hjemmeside,

Normalt kan nysgerrige borgere gå forbi slotspladsen klokken 18.00 for at opleve nytårstalen på storskærme, der er opstillet på pladsen ved dronningens palæ.

Dette vil dog ikke være muligt i år.

Det meddeler kongehuset på sin hjemmeside.

- I lyset af udbredelsen af COVID-19 og følgerne heraf vil der i år ikke være opsat en tv-skærm på Amalienborg Slotsplads, står der.

Dronning Margrethes nytårstale, der er hendes 49., holdes traditionen tro fra dronningens modtageværelse i Christian IX's Palæ på Amalienborg.

Og traditionen tro vil den også blive vist klokken 18.00.

Man må formode, at dronningen især vil fokusere på coronapandemien – og hun vil formentlig også forsøge at tænde et lys i mørket hos de mange, der lider under krisen.

Sponsoreret indhold