Kongelige2. juni 2022

Dronningen melder afbud til egen fejring: Har følt ubehag

Dronning Elizabeth møder ikke op i Londons Domkirke fredag
Dronning Elizabeth er torsdag blevet fejret for sine imponerende 70 år som regent, men fredag bliver hun væk fra festen
Dronning Elizabeth er torsdag blevet fejret for sine imponerende 70 år som regent, men fredag bliver hun væk fra festen
 Foto: MEGA

Det har været en god men hård dag for Dronning Elizabeth, der i dag har fejret sine 70 år på tronen i Storbritannien.

Det må man næsten kunne konkludere, efter at hun har meldt afbud til fredagens fortsatte fejring af sig selv.

Britiske BBC skriver, det britiske kongehus meddeler, at dronningen bliver hjemme og dermed ikke møder op til gudstjeneste i St Paul's Cathedral, en domkirke i London, fredag.

Det gør hun ikke, efter at hun torsdag har oplevet ”noget ubehag” under fejringerne, som kongehuset formulerer det.

– Dronningen ser frem til at deltage i aftens fakkeloptog ved Windsor Castle og vil gerne sende en tak til alle, som har gjort dagen til en mindeværdig begivenhed, skriver kongehuset.

Den 96-årige monark er torsdag blevet hyldet på balkonen på Buckingham Palace, hvor hun var omgivet af sin nærmeste familie.

Prins Harry og hertuginde Meghan var dog ikke med på balkonen, men det var der en udmærket forklaring på.

En anden, der heller ikke kommer i domkirke fredag, er skandaleramte prins Andrew. Her er grunden en klassisk positiv coronatest.

Sponsoreret indhold