Dronning Sonja har aborteret to gange: Det var forfærdeligt

Den norske dronning Sonja havde ikke let ved at sikre landet dets tronfølger, da hun to gange som ung fik en spontan abort.
Og de hårde oplevelser blev ikke sjovere af, at hele Norge fulgte med i, hvad der foregik.
Det skriver B.T., der citerer norske VG.
- Den ene gang skete det ombord på Kongeskibet udenfor Hankø. Jeg blev hejst ned af den ene side af skibet og blev indlagt på Fredrikstad sygehus. Det var forfærdeligt, for der stod så mange fremmede mennesker og tog imod.
- Det var grusomt, for der var et mediepostyr, da man skulle derfra, siger dronningen.
Hun blev gift med kong Harold i 1968, der dengang bar titlen kronprins.
I 1991 blev de konge og dronning, efter at Haralds far, Kong Olav, døde.
Det lykkedes som bekendt Sonja og Harald at få børn på trods af den svære start.
I 1971 fødte Sonja prinsesse Märtha og i 1973 kom så kronprins Haakon til verden.