Kongelige5 timer siden

Dronning Mary om efterskole: - Det er magi

Dronning Mary kendte ikke til skoleformen, før hun kom til Danmark, men nu er hun blevet ellevild med den
Dronning Mary er svært begejstret for idéen om efterskoler.
Dronning Mary er svært begejstret for idéen om efterskoler.
 Foto: Hanne Juul

For Mary er oven ud begejstret for skoleformen.

- I mine første år i Danmark vidste jeg ikke, hvad efterskoler var, men jeg fornemmede hurtigt, at de var noget særligt. Det lød nærmest til, at skolerne havde en særlig social magi. Rigtig mange mennesker, der har gået på efterskole, har oplevet et fællesskab, der var så åbent, ærligt og tillidsfuldt, at det har givet dem en meget grundlæggende følelse af at høre til og være god nok, sagde Mary således i et interview til mediet Efterskolerne, efter at hun havde besøgt Haslev Idrætsefterskole i 2022.

Hun satte fokus på efterskolernes trivselsprojekt Me&We, som hendes fond er engageret i. Og det projekt imponerede hende.

Dronnong Margrethe og resten af den kongelige familie må undvære prinsesse Josephine det næste år.
Dronnong Margrethe og resten af den kongelige familie må undvære prinsesse Josephine det næste år.
 Foto: Hanne Juul

- Som vi kunne høre de unge fortælle, kæmper mange dem med forventningspres, usikkerhed og ensomhed, men de fortæller også, at det, der kan hjælpe dem, er følelsen af sammenhold og et stærkt fællesskab. Det har de alle arbejdet med gennem Me&We, sagde Mary dengang.

Og her fik hun et indblik i de tiltag, der måske kan hjælpe hendes yngste datter på vej.

- Eleverne fortalte konkret om, hvordan de følte sig bedre klædt på til at møde nye fællesskaber med åbenhed og ærlighed. De er blevet bevidste om deres egen betydning for fællesskabet, og de har udviklet deres evne til at opbygge tillidsfulde og meningsfulde relationer. Vi kan se, og vi kan høre på deres fortællinger, at det gør en forskel, lød det imponeret.

Og skulle Josephine som så mange andre unge kæmpe med udfordringer, så kan efterskoleopholdet måske hjælpe hende.

- Det har været rørende at følge og tale med de unge. Jeg bliver optimistisk på deres vegne. De her unge mennesker er født ind i en verden med sociale medier, og mange oplever et enormt forventningspres. De står over for nogle helt andre udfordringer, end vi gjorde. Men når vi giver dem mulighed for at sætte ord på det og giver os tid til at lytte til dem, forstår vi, hvor opmærksomme de er på hinanden, og hvor hårdt de arbejder for at tackle de her udfordringer, sagde en begejstret Mary.

Sponsoreret indhold