Kongelige14. januar 2024

Dronning Mary og prinsesse Isabellas kjoler ledte tankerne hen på noget helt særligt

Dronning Mary og prinsesse Isabella havde iført sig smukke kreationer, der passede perfekt til denne historiske søndag
Kongefamilien på balkonen. 
Kongefamilien på balkonen.
 Foto: Mikael Rieck

En smuk dag kræver de smukkeste kjoler, og man må da også sige, at kongefamilien havde iført sig utroligt smukke kreationer på dagen, hvor kong Frederik blev udråbt til konge, og Mary blev udråbt til dronning.

Og mange lagde nok især mærke til 51-årige Mary og 16-årige prinsesse Isabellas kjoler – for noget tyder på, at mor og datter havde farvekoordineret i anledning af den historiske dag.

Mary bar kridhvidt, og Isabella var i knaldrødt, og derfor er det let at antage, at mor og datter med deres farvevalg ville hylde både Dannebrog og Danmark.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-01-14/_hjp5653.jpeg
Dronning Mary og prinsesse Isabella klædt i de danske farver: I rødt og hvidt.
 Foto: Hanne Juul

Det er Soeren Le Schmidt, der står bag Marys kridhvide kreation. Det er ikke kommet frem, om han også står på Isabellas knaldrøde sag, der havde flere af de samme detaljer.

Til den røde kjole bar prinsesse Isabella et særligt smykke med en særlig historie: En lille broche, som hun fik af sin farmor, dronning Margrethe, i dåbsgave i 2007.

Brochen består af brillanter og en hvid og en lyserød perle.

Smykket havde dronning Margrethe selv fået i dåbsgave af sin farmor, dronning Alexandrine, i 1940.

Sponsoreret indhold