Kongelige2. marts 2023

Dronning Margrethe udskrevet: Så hårde bliver de næste måneder

Den 82-årige regent er netop blevet udskrevet fra Rigshospitalet i København. Hun er dog ikke helt klar til at genoptage sine royale pligter
Dronningen kan forvente flere måneder genoptræning.
Dronningen kan forvente flere måneder genoptræning.
 Foto: Hanne Juul

I sidste uge gennemgik dronning Margrethe en stor rygoperation.

Alt gik som planlagt, og kort efter var hendes majestæt på benene for at gå en lille tur.

Ifølge en pressemeddelelse fra kongehuset tyder alt på, at dronning Margrethe kan se frem til masser af hårdt arbejde det næste stykke tid. Men ikke hvad angår de klassiske, royale pligter.

For mens der venter op til flere måneders genoptræning for dronningen, så vil kronprins Frederik det næste stykke tid fortsætte som regent.

Ifølge kongehusets kalender er det indtil videre planlagt, at kropnprinsen til og med fredag den 10. marts vil varetage regentjobbet.

Kronprinsparret er netop hjemvendt fra et officielt beøg i Indien, hvor de blandt andet har været forbi landets hovedstad Delhi, den sydøstindiske by Chennai samt Agra.

Siden den 26. februar har kongehusets mere end 676.000 følgere på Instagram kunne følge det royale besøg – og blandt andet se kronprinsparret foran Indiens berømte marmormonument Taj Mahal samt kronprinsesse Mary udsmykket med en klassisk bindi i panden.

Sponsoreret indhold