Kongelige8. februar 2023

Dronning Margrethe skal opereres: Her er læge Charlotte Bøvings bud på diagnose

Kendislægen Charlotte Bøving sætter nu ord på pressemeddelelse om dronning Margrethes kommende rygoperation
Charlotte Bøving mener, der er tale om en alvorlig operation, men hun er sikker på, dronning Margrethe er i gode hænder. 
Charlotte Bøving mener, der er tale om en alvorlig operation, men hun er sikker på, dronning Margrethe er i gode hænder.
 Foto: Claus Fisker

Kongehusets kommunikationschef Lene Balleby har i dag meldt ud, at dronning Margrethe skal opereres i ryggen den 22. februar, og man i den forbindelse kan forvente en længere genoptræning.

SE og HØR har talt med lægen Charlotte Bøving, der sætter ord på, hvad en sådan operation kan betyde for Dronningen.

– Først og fremmest gennemgår ingen en rygoperation uden grund, fortæller Charlotte Bøving til SE og HØR.

Ifølge hende foretages en sådan operation kun efter grundig risikovurdering, så der helt sikkert meget velovervejet og nødvendig operation.

Men hvad er det egentlig, hele Danmarks dronning skal på operationsbordet for? Det ved offentligheden ikke – heller ikke Charlotte Bøving, men adspurgt har hun nogle bud.

Smertefuldt

Et bud kunne være en operation for sammenfald i ryggen. En kombination af spinkel skikkelse og tobaksrygning kan give en øget risiko for knogleskørhed og sammenfaldsbrud.

– Dronningens skikkelse har jo ændret sig med årene, og hun er stadig utrolig smuk men ældes naturligvis som alle andre.

Derudover nævner Bøving, sygdomme som spinalstenose og diskusprolaps kunne være mulige diagnoser, Margrethe måske skal opereres for. Det er begge sygdomme, hvor nerverne i ryggen bliver udsat for tryk og dermed smerter.

Med tiden er Dronningens krop faldet mere sammen. Det er en naturlig del af alderdommen.
Med tiden er Dronningens krop faldet mere sammen. Det er en naturlig del af alderdommen.
 Foto: Hanne Juul

– Når nerver udsættes for tryk, kan man få ulidelige smerter og forfærdelige nervesmerter. Vi har jo alle prøvet at få et albuestød og ved, hvor ondt det gør. Så forestil dig de smerter i ryggen konstant.

Løber en risiko

Der er altid en risiko forbundet med at lægge sig under kniven. Det gælder også dronningen.

– Hun kan risikere at opleve infektion, nervetryk, komplicerede blødninger, hvilket kan resultere i nerveskader, fortæller Bøving og fortsætter:

– Der er altid en risiko, og det er også derfor, man altid skal gøre op, hvordan man har det. Kan man leve med smerterne, eller vil man løbe den risiko, der er ved at blive opereret?

Arkivbillede fra 1970'erne viser, at Margrethe var en del mere rank i sine unge år. 
Arkivbillede fra 1970'erne viser, at Margrethe var en del mere rank i sine unge år.
 Foto: Aller Media DK

Roser dronningen

Charlotte Bøving har kun rosende ord at sige om dronningens valg om at give sig tid til egenomsorg for at blive opereret og blive genoptrænet.

– Jeg har så stor respekt for dronningen, der varsler, at hun nu er ude af sine pligter for en periode for at passe på sig selv.

Bøving tror, uden at kende Dronningens præcise diagnose, at genoptræningen vil komme til at tage tid. Det gør det ofte med store operationer i for eksempel ryggen. Hun er dog ikke bekymret.

– Jeg er ikke bekymret. Jeg er sikker på, at hun er i de bedste hænder på Rigshospitalet, og jeg ønsker hende alt det bedste.

Sponsoreret indhold